Der er mange forhold, der skal opfyldes, når de små skal have ski under fødderne. Børn i byen har samlet 10 af de allerbedste skisportssteder for børnefamilier til dig, og giver dig et overblik over de forskellige steders fordele for børnefamilien
De svenske bakker er gode til dem, som aldrig har haft ski under fødderne. Der er mange grønne pister og store børneskiområder, hvor nybegyndere kan lege og lære. Desuden har byen mange tilbud til børn, f.eks. det store Experium med badeland, 3D-biograf og bowling - og en “Ski Through”-McDonald’s!
Højde: 350-890 meter
Pister: 65 kilometer
Antal skilifter: 86
Transport: 9 timer i bil
Det største skiområde i Norge har skiløb både under og over trægrænsen - der er skiløb til familiemedlemmer på flere niveauer. For børnene er der særlige områder, der har særlige børnelifter. Der er garanteret ski-ind-ski-ud fra størstedelen af områdets hoteller og familielejligheder, hvilket gør det nemt at tage hjem og holde en pause undervejs, hvis ungerne ikke holder en hel dag på pisten. Samtidig kan de voksne tage ud og finde mere udfordrende pister i det variererede terræn.
Højde: 475-1100 meter
Pister: 71 kilometer
Antal skilifter: 30
Transport: 9 timer i bil
Geilo er mindre end Trysil, men lige så kendt - blandt andet fra “Min Søsters Børn i Sneen” - fordi der er familievenligt skiløb og norsk charme i den lille by. Udover at tilbyde masser af alpint skiløb er Geilo også stedet for familier, der vil prøve langrend. En anden unik ting ved Geilo er, at man kan tage toget dertil. Det tager cirka fire timer fra Oslo at køre gennem den storslåede norske natur.
Højde: 800-1178 meter
Pister: 35 kilometer
Antal skilifter: 21
Transport: 10 timer i bil
Er det første gang, du skal på ski med børnene, og vil du gerne være et lille, overskueligt sted, er Lofer et godt bud. Med kun 46 kilometer piste kan man trygt stå rundt i terrænet uden at bekymre sig om at blive væk fra hinanden. Byen er en charmerende alpelandsby, hvor der også er andre aktivitetsmuligheder for de små, f.eks. udendørs skøjtebane og kælkebakke, uden det bliver legelandsstort.
Højde: 640-1670
Pister: 46 kilometer
Antal skilifter: 10
Transport: 13 timer i bil
Den populære destination blandt rejsebureauer Maria Alm er også et hit blandt børnefamilier. Området er en del større end Lofer, så der er også muligheder for de let øvede, men det er især førstegangsskiere, der får valuta for pengene i Maria Alm. Her er skibørnehave, fun park og skiskoler, som flere selskaber garanterer at tilbyde på dansk.
Højde: 800-1900 meter
Pister: 112 kilometer
Antal skilifter: 33
Transport: 13 timer i bil4. Lofer - småt og godt
Dette er et af de mest populære skiferiemål blandt danskerne. Wagrain ligger midt i et større område og har forbindelse til 350 kilometer skiløb, så der er ikke kun børnebakker og grønne pister. Der er også masser af blå, røde og nogle få sorte. Men Wagrain er den mest børnevenlige by i området med store parker for de mindste og danske skiskoler. Der er liv i byen om eftermiddagen og aftenen og masser af muligheder for både at spise og drikke efter en aktiv dag på bjerget.
Højde: 740-980 meter
Pister: 115 kilometer
Antal skilifter: 43
Transport: 14 timer i bil
Frankrig er kendt for de store skiområder, og Alpe d’Huez er et af dem. Med 250 kilometer piste og nogle højere og stejlere bjerge er der mulighed for vildere skiløb. Men de små kan nøjes med at blive på børnebakkerne, der går direkte ned i byen, og hvor man kan hyre danske skiinstruktører. Når skistøvlerne bliver for tunge, er der masser af andre aktiviteter i byen. For eksempel en skøjtebane og et stort center, “Palais des Sports”, hvor man kan svømme, spille tennis og badminton og klatre.
Højde: 1125-3330 meter
Pister: 250 kilometer
Antal skilifter: 63
Transport: 17 timer i bil
Valloire er en lille alpeby med små stenhuse, en kirke og hestevogne i gaderne. Den er ikke bygget for at være skiresort, og beskrives derfor som et charmerende sted at tage på skiferie. Derfor er det heller ikke her, man finder en bunke legelande, men der er både børnebakke og børnevenlige hoteller.
Højde: 1430-2594 meter
Pister: 150 kilometer
Antal skilifter: 30
Transport: 2,5 timers kørsel fra Lyon og Geneve
Vil man gerne, at skituren skal gå til Italien, er Livigno et oplagt valg for børnefamilier. Mange danske selskaber arrangerer ture dertil, og vil man arrangere det selv, er det ikke svært at få øje på, hvor man gør af børnene. Pisterne nede ved byen er lavet til nybegyndere, og de voksne kan sidde fra caféer og restauranter og se direkte på de små, der øver en slalom. Desuden ligger Livigno i et toldfrit område, så det er billigt at handle ind.
Højde: 1816-2798 meter
Pister: 115 kilometer
Antal skilifter: 30
Transport: 15 timer i bil
4 timers kørsel fra Bergamo og Milano
Ligesom Valloire er Passo Tonale udvalgt til dem, der gerne vil have alpecharme - bare i den italienske del af Alperne. Det er stadig ikke en af de mest populære destinationer, men flere og flere rejser dertil, da der både er varieret skiløb og et hyggeligt byliv. Der er ski-ind og ski-ud fra byens hoteller og lejligheder og mulighed for at sende børnene i dansk skiskole.
Højde: 1120-3000 meter
Pister: 120 kilometer
Antal skilifter: 28
Transport: 2,5 timers kørsel fra Bergamo og 3 timer fra Milano
Kilder: skiinfo.dk, skiresort.info, skiferietips.dk, nortlander.dk, danski.dk og thinggaard.dk