Leg med greenscreen og lydeffekter - Gå til film i Film-X

Elsker dit barn film? Og kunne han eller hun godt tænke dig at producere film sammen med andre filminteresserede børn i sin fritid? Så skal han/hun måske gå til film i Cinemateket!

Foto: Jørgen True
9. maj 2023
Af Caroline Gruth Hemmingsen

Artiklen er bragt i samarbejde med Cinemateket

Foto: Jørgen True

Leg med greenscreen og lydeffeker

Cinematekets filmhold for børn holder til i FILM-X filmstudierne på Vognmagergade i Indre København. Med fastmonterede kameraer kan ungerne bl.a. optage på greenscreen, afprøve bagprojektion i et bilstudie, lave lydeffekter og efterfølgende klippe filmene i IMovie.
Dygtige filmfolk vil hjælpe og guide børnene, og sammen vil de skabe fortællinger og eksperimentere med mediet i forskellige genrer.

For børn på 4.-8. klassetrin

Cinematekets filmhold henvender sig til børn på 4.-8. klassetrin - og her er plads til alle typer af børn. Det vigtigste er bare, at barnet har et åbent sind, kan samarbejde og er glad for film! Undervejs i forløbet vil alle børn prøve at være både foran og bag ved kameraet som instruktør, skuespiller, fotograf og klipper, således at børnene finder frem til den funktion, de selv synes er sjovest.

Foto: Jørgen True

Gallaafslutning i Bio Asta

Børnene vil løbende vise deres produktioner for hinanden i en lille biograf, mens afslutningen markeres med en gallaafslutning i den store biograf Bio Asta! Her kan børnene fortælle om deres arbejde på holdet og vise den film, de har lavet til dagen.

Der findes tre forskellige hold, som man kan tilmelde sig:

Introholdet / Mandag kl. 16:00-18:30 for 4.-5. klasse.

Aspirantholdet / Tirsdag kl. 16:00-18:30 for 4.-5. klasse.

Fokusholdet / Onsdag kl. 16:00-18:30 for 6.-8. klasse.

Læs mere om de tre hold og tilmeld jer her.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben