Træt af regn og sjask? Fortvivl ikke - foråret er på vej! For inden længe venter Bakkens åbning - så sæt kryds i kalenderen og skyd foråret i gang med en tur i den gamle forlystelsespark i Dyrehaven.
Forår = åbning af Bakken. Vær med til den 441. sæson i verdens ældste forlystelsespark, når den røde port traditionen tro åbnes med en legendarisk åbning, så en ny og spændende sæson kan starte! Glæd jeg til årets allerførste rutschebanetur i den hyggelige forlystelsespark, som ligger ude i Dyrehaven.
Her er alt lige fra de helt vilde forlystelser til de hyggelige og børnevenlige, og der er hele 32 kørende forlystelser at vælge imellem. I kan også prøve kræfter med tallerkenkast, paintball, golf eller lykkehjul. På friluftsscenen afholdes både koncerter, comedy, børneunderholdning m.m., og så kan I møde Pjerrot ved hans hus.
I 2022 fik Bakken en stor, flot legeplads – MiniBakken – som ligger i den gamle Nisseskov. Den er bygget i naturmaterialer og indeholder både rutschebaner, vipper, et ni meter højt tårn og flere små legeboder.
✔︎ Få rabat på turbånd og miniturbånd på Bakken med Børn i byen Klubben