Kun en togtur væk venter den nye sanseudstilling "Monsterhjerte" på Kunstmuseet Brandts i Odense - en vidunderlig destination.
Oplev Kunstmuseets Brandts helt nye sanseudstilling for børn - Monsterhjerte , som står klar fra 13. oktober 2023. I udstillingen møder I en lang rød tunge og to blinkende øjne … en rutsjetur, og vupti I er inde i monsterets store hjerte, som I skal fodre med en masse god energi. I sanseudstillingen møder I et gigantisk væsen, der er faret vild i et indkøbscenter. Med sine lange arme og lodne ben breder det sig ud i alle butikker, så I må krybe, kravle og klatre for at bevæge jer rundt.
I højttaleren fortæller en stemme, at det store indkøbscenter har fået besøg af en meget usædvanlig kunde. Et sultent væsen, der bare vokser og vokser og har brug for energi. Især den energi, vi skaber, når vi bruger vores kroppe, er kreative og drager omsorg for hinanden. Børnenes opgave er nu at gå på opdagelse i indkøbscenterets skæve univers af glitrende neonskilte, farverige tyggegummimaskiner og mærkelige butikker for at indsamle og skabe alle tænkelige former for god børneenergi, så det store monsterhjerte slår rytmisk og glad. Energi kan være mange ting: Det er i den mad, vi spiser, og det er dét, vi skaber, når vi bevæger os. Men hvad er energi egentlig? Og er der forskel på den energi, vi køber os til, og den vi giver til hinanden, når vi leger godt sammen eller viser omsorg for andre?
Så tag turen til Odense, hvor der venter en stor oplevelse og en mulighed for at bruge god energi sammen som familie med børnene.