Tag børnene med ind i mørket og se teater. Her bliver I taget med til Mumidalen og oplever en eventyrlig fortælling.
Giv ungerne en hyggelig efterårsoplevelse - book billetter til en tur i teatret, hvor de på Anemonen i Indre By står klar med forestillingen Kometen Kommer - en af Tove Janssons absolutte mesterværker.
Kom med til Mumidalen, hvor Mumitrolden, Snif, Mumifar og Mumimor bor. Her er alt trygt og godt. Børnene leger. Mor bager kager. Men pludselig bliver det hyggelige liv truet. Et mærkeligt udefineret himmelfænomen gør alting gråt og støvet. Ingen forstår, hvad det er. Snart tager Mumitrolden og Snif afsted mod Observatoriet i De Ensomme Bjerge for at finde svaret: En komet har direkte kurs mod Jorden. Kernen i fortællingen er børnenes møde med den helt store krise. Hvordan håndterer vi som familie, at vores verden er truet? Hvordan holder vi sammen på hinanden og tager hensyn til vores forskellige måder at reagere på? Kom med ind i en af de største nordiske børneklassikere og kom - måske - styrket og lettet ud på den anden side.
✔︎ Med Børn i byen Klubben får du rabat på forestillinger på Anemonen