Bubble tea, uimodståelige småkager og luksuskager. Vi har samlet 6 søde sager – perfekte, når du og ungerne trænger til lidt forkælelse på jeres tur rundt i byen.
Kagekunst i særklasse. D'Angleterres helt nye, lyserøde konditori MAISON serverer kager, der er i en liga for sig. Her kan du finde de fineste kage-kunstværker, der smager himmelsk! De søde kunstværker er skabt med kærlighed og præcision, så hvis du skal forkæle ganen, er det nyåbnede konditori helt sikkert et besøg værd. Kagerne kan enten nydes i butikken med udsigt til Kongens Nytorv, eller man kan tage dem med sig i de fine MAISON-kageæsker.
På Sankt Hans Torv på Nørrebro finder I en lille biks med bubble tea i alle de farver og smagsvarianter, I kan forestille jer. Find selv frem til den perfekte kombi af forfriskende iste og de sjove bobler, og hop ud i det blå med en lækker snack i hånden.
Tip!
The Mad Hatter ligger lige i nærheden af ByOasen - så måske I skal en tur over og klappe geder eller tage en tur på svævebanen, når I alligevel er der.
Det nyåbnede bageri på Østerbrogade på Østerbro, serverer et bred udvalg af lækkert bagværk, der får mundvandet til at løbe. Men det er særligt kendt for deres farverige og velsmagende snegle, der er den perfekte søde snack for hele familien.
Tip!
Smag en af hver, og udvælg sammen jeres favorit.
Bingcha er Danmarks første asiatiske dessertcafé med bingsu og farverige drikkevarer baseret på frugt og te eller bobler. Bingsu er også kendt som Korean Shaved Ice, og er virkelig en oplevelse værd.
Tip!
Snup en Bingcha-dessert med på jeres gåtur rundt om søerne - caféen ligger på Rosenørns Allé lige mellem Peblinge Sø og Sankt Jørgens Sø.
Småkager er ikke bare småkager. Det finder du straks ud af – når du træder ind i den velduftende Leckerbaer på Østerbro. Hver lille småkage er et kunstværk i sig selv. Var det noget med en banan, solbærsukker og salt-karamel-småkage eller måske en med mælk, kakao og vanille? Der er altid 8 forskellige småkager at vælge imellem, du skal bare udvælge dem, der skal med på jeres tur.
Tip!
Leckerbar sælger også skønne desserter på glas med tilhørende drys, perfekte til et hyggeligt øjeblik på en af byens bænke.
Hos Rajissimo, som ligger hele 4 steder i Indre by, skal I bestille deres vaffel-sticks, som de små vil elske! Så er det bare at vælge, om I skal have karamel, chokolade, oreos-drys elle noget helt fjerde på de sprøde sticks.
Tip!
Hos Rajissimo kan I også bestille churros og en skøn, hjemmelavet gelato-is.