20 x børneforestillinger: Her kan I se teater for bare 40 kroner

Sæt kryds i kalenderen og smut forbi Amager Børneteaterfestival, der venter med over 20 magiske børneforestillinger.

Foto: Fridas Rejse / Paolo Nani Teater
31. august 2023
Af Rikke Reffelt

Fra 12. - 22. oktober kan børn i alle aldre og deres forældre og bedsteforældre gå på opdagelse i et væld af forestillinger, performances, workshops og kunstværksteder til Amager Børneteaterfestival. 

Se magisk børneteater for kun 40 kr.

Glæd jer til over 20 forestillinger, performances, workshops og kunstværksteder, når Amager Børneteaterfestival løber af stablen i oktober. Det hele foregår på Amagers biblioteker, kulturhuse, gårde, fælleden og i storcentrene. Forvent kilden i maven, spræl i benene og store øjne, når scenerne indtages af nycirkus, der vender det hele på hovedet, forestillinger med musik og dans, humoristiske dukketeatre og finurlige fortællinger om venskab, eventyr og at være til i verden. Og så koster det kun 40 kr. på næse.

Foto: Lars Sohl
Amager Børneteaterfestival
  • Hvor? Rundt omkring på hele Amager. Børnekulturhus Ama'r, ZeBU, GLiMTAmager, Ørestad Bibliotek, Bibliotekshuset, Kvarterhuset, KulturpiloterneAmagerog Kulturhuset Islands Brygge.
  • Hvornår? 12.-22. oktober 2023
  • Hvad? Tjek programmet her og bestil billetter
  • Pris? 40 kroner per billet
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben