Glæd jer, når der i starten af det nye år åbner et legeland med plads til masser af sjov i City2.
Snart er weekenderne reddet, når storcentret City2 åbner et 1700 m2 legeland i Copenhagen Designer Outlet. Det er Legelandet Hermans Hule, som allerede har åbnet en stribe legelande mange andre steder i Danmark, som står bag.
I legelandet kommer der til at være noget for alle aldre - hele 30 trampoliner, legestativer og meget mere - her vil både være noget for de helt små og også de helt store på 13-14 år. Legelandet åbner op i starten af 2024 - så snart står den på timevis af leg i Hermans Hule for landets børn og unge i City2.