Liminal har opsat en sjov og farverig dramatisering af Jakob Martin Strids børnebog Mimbo Jimbo laver kunst. Og min datter og jeg var så heldige at opleve den gakkede forestilling på Anemonen.
Vi cyklede gennem byen en onsdag morgen, og ankom til altid hyggelige Anemonen, hvor vi lagde vores ting i garderoben for at finde vej ind til salen. Her blev den stille morgenstund afbrudt af en stor gruppe 1. klasseselever, der allerede havde indtaget de forreste rækker i salen. Stemningen var god trods det høje lydniveau, og det var tydeligt, at alle - børn som voksne - var spændte på, hvad der snart ville komme til syne bag de tykke teatergardiner.
Startskuddet lyder, og der er ikke noget med, at stilheden sænker sig, når lyset går ud og gardinet bliver trukket fra. Vi bliver nemlig budt velkommen af aben Frede, hvis energi matcher børnenes, og han lægger direkte ud med at interagere med publikum i salen. Og det går heller ikke stille for sig, når Mimbo og Mumbo gør deres entré ved at løbe fra bunden af salen og op på scenen, hvor de skal i gang med at lave kunst.
De to venner lægger ud med at tømme en hel spand gul maling på gulvet, som de fordeler med malerruller, mens de glider rundt i malingen. Da Frede falder i søvn under sin avis, tager de også hans vogn, og laver hjulspor på lærredet, hvilket får hele salen til at grine. Ligesom det er tilfældet, hver gang Mumbo vil vaske sine hænder, og kommer til at sprøjte vand på børnene i salen.
Flere gange undervejs får Mimbo og Mumbo brug for hjælp til at lave kunst. Der skal både hoppes på fyldte maling-flasker, rulles rundt på lærredet og affyres en maling-kanon, og hver gang rejser der sig en skov af børnehænder, der frivilligt melder sig til en tur på scenen. Hver gang et barn har udført en opgave, efterfølges det også af klapsalver, høje glædesråb og high fives fra sidekammeraterne.
Når der er blevet kørt maling rundt på lærredet på alle tænkelige måder, er det tid til at se det færdige resultat, som hele salen føler, at de har været med til at skabe. Mumbo kører lærredet op fra gulvet, så maleriet kommer til syne, og alle synes at være meget imponerede over det fine kæmpemaleri.
Som en hyggelig overraskelse fik alle børn også et lille stykke kunst med sig hjem. I form af et lille kort, der tydeligt udgør et lille udklip af det store maleri, der lige er blevet til for øjnene af os. Min datter viste det til alle, vi mødte på vejen hjem, og har bestemt, at det skal op at hænge på hendes værelse til evigt minde om en hyggelig tur i teatret.