Den første teatertur blev til en helt særlig oplevelse for Børn i byens 1-årige anmelder. I lørdags var der nemlig premiere på Teater Bliks fortryllende forestilling Aftryk på Folketeatret, hvor der var både ler, sang og fingermaling på programmet.
Normalt anmelder jeg teater med min datter på 4 år, men da aldersgrænsen på Aftryk går helt ned til babyer på 6 måneder, tog jeg for første gang min 1-årige søn med i teatret. Der skal helst være gang i den og fart over feltet for den lille størrelse, så det var med lige dele glæde på hans vegne og frygt for, hvordan det mon skulle gå, at vi mødte op på Folketeatret til premieren lørdag morgen.
Heldigvis er Folketeatret - og i særdeleshed turen hele vejen op til Kvisten - fyldt med trapper. Et kæmpe hit hos min lille udforsker. Så humøret kom godt fra start. Dog slap tålmodigheden op i det sekund, at vi indtog vores pladser i den lille sal. For at sidde stille, skulle han bare ikke bede om. Jeg nåede lige at tænke, at det ville blive meget lange 35 minutter med en utilfreds tumling på skødet, men da forestillingen gik i gang med et "plask!" blev alle de små nysgerrige øjne rettet mod scenen.
På scenen blev der lavet fodspor med vand på det sorte gulv, aftryk med ler på huden, lerfigurer i alle afskygninger og en masse andet sjovt, der fangede de smås opmærksomhed. Lyde af ler, der blev kastet, glas, der blev spillet på, og stemmer, der sang smukke toner, fyldte det lille lokale med en tryllebindende musikalitet. Af og til ophørte koncentrationen hos min søn, men hvis bare han kom lidt op at stå og gå en gang i mellem, gik der ikke længe før der skete noget nyt på scenen, som stjal hans opmærksomhed.
Til sidst fik børnene i salen hvert et stykke ler i hånden, så de selv kunne udforske det formbare materiale, der havde spillet hovedrollen i forestillingen. Og nede ved caféen var der blevet indrettet et hyggeligt legeområde med små stationer, hvor børnene kunne lave aftryk med deres fingre på papir. En rigtig fin måde at slutte den sanselige oplevelse af på. Efter et par sidste ture op og ned ad trapperne i foyeren, var vi klar til at vende snuderne hjemad igen - helt fyldt op af indtryk og Aftryk.