Ingen jul uden en tur i Tivoli Friheden, der sparker julestemningen i gang med et væld af julelys, forlystelser og duftende boder.
Giv børnene en eventyrlig oplevelse - oplev Jul i Tivoli Friheden, som fra 18. november venter med et funklende juleeventyr af fine oplevelser.
Glæd jer til at træde ind i den 70 meter lange lystunnel, hvor mere end 50.000 glitrende LED julelys sætter rammerne for en fantastisk juleoplevelse. I hver en krog af parken er der fordelt mere end 16 km granranker, 3.000 julekugler, 900 juletræer og 1.800 kg sne, så I kan ikke undgå at komme i julestemning. Gå på opdagelse i den hyggelige bodeby med en lang række mad- og gaveboder, der frister.
Læg vejen forbi Julemandens By og det travle værksted, hvor I har mulighed for at besøge selveste Julemanden og fortælle ham jeres allerstørste juleønsker. Pjerrot står, traditionen tro, for magisk underholdning med sit helt særlige juleshow i Pjerrots Have. Alt det og meget mere kan I glæde jer til i Jul i Tivoli Friheden.
✔︎ Med Børn i byen Klubben får I 25 % på entre til Tivoli Friheden