Kbh for børn: 12 hitsikre aktiviteter

Endelig kan du bruge byen med ungerne igen, men hvad skal I lave? Vi guider til København i børnehøjde - mon I skal ud og sejle, besøge byens særlige legepladser eller måske en tur i teatret?

13. december 2022
Af Rikke Reffelt

Annonce i samarbejde med DSB

Foto: Det Kongelige Teater

1. Det Kgl. Teater for børn

Hvor? Kongens Nytorv 9, 1050 København K
Nærmeste station? Nørreport Station

Giv ungerne minder for livet: Prøv en tur i Det Kongelige Teater. Bare at træde ind i de overdådige omgivelser er en stor oplevelse for ungerne. Book billetter til en forestilling, der passer til dit barns alder - der er både ballet, skuespil og opera for børn. Og I kan også altid snuppe en børnerundvisning.

Foto: Segway Tours Copenhagen 

2. Snup en Segway Tour

Hvor? Segway Tours Copenhagen / Mødested: Nikolaj Plads
Nærmeste station? 10 minutters gang fra Nørreport Station

Få en guidet tur i smukke København med ungerne - på en segway! Efter en grundig introduktion starter eventyret rundt i byen, hvor I på jeres segways ruller gennem de mange sjove, skæve og underholdende historier om København. Her er både ture til de kendte seværdigheder, og også ruter til jer, der allerede kender byen, og vil opdage nye lokalområder.

Du får 20 % rabat hos Segway Tours Copenhagen med DSB Plus

Foto: ZOO

3. En dag i ZOO

Hvor? Zoologisk Have, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Nærmeste station? Valby Station

Det er altid en god ide at lade turen gå til ZOO, hvor dyrene står klar til at benove både store og små. Oplev chimpanserne, sig hej til pandaerne eller lad poderne hvine over de imponerende isbjørne. Tag også forbi BørneZOO, hvor den renoverede legeplads byder på timevis af leg, og husk at besøge det nye formidlingshus ZOOLAB, hvor ungerne kan blive klogere på dyr.

Foto: Bike Copenhagen 

4. Hop på cyklen

Hvor? Bike Copenhagen / Mødested: Nikolaj Plads
Nærmeste station? 10 minutters gang fra Nørreport Station

København er ideel at opleve siddende på en cykel, og hos Bike Copenhagen kan hele familien booke guidede cykelture, som tager jer med rundt til byens seværdigheder og glemte perler i byen. Oplev blandt andet: Nyhavn, Amalienborg, Den Lille Havfrue, Operahuset, Christiansborg og den gamle børs. Turen varer to timer. I kan også leje cykler og indtage byen på egen hånd.

Du får 20 % rabat hos Bike Copenhagen med DSB Plus

Foto: GoBoat

5. Se byen fra vandet

Hvor? Islands Brygge 10-12, 2300 København S
Nærmeste station? Københavns Hovedbanegård

Lad de mindste være kaptajner for en dag, når I træder om bord på GoBoats både, som holder til på Islands Brygge. Her kan I leje jeres egen, solcelledrevne og bæredygtige båd (med plads til op til 8 personer) og snuppe en tur i Københavns Havn, imens I nyder byen fra vandsiden og mærker roen sænke sig. Det kræver ingen sejlererfaring.

Du får op til 10 % rabat hos GoBoat mandag-torsdag med DSB Plus

Foto: Carlsberg Byen 

6. Carlsberg Byen - en by i byen

Hvor? Carlsberg Byen 1799 Kbh V
Nærmeste station? Carlsberg Station

Brug dagen i Carlsberg Byen - en af Københavns nyeste bydele, selvom byen i sig selv er en ældre sag, som blev grundlagt af J.C. Jacobsen helt tilbage i 1847. I dag er området igang med den helt store udvikling og I finder både legeplads, eksklusive boliger, åbne pladser og et særskilt, charmerende "byliv" midt i byen , der indbyder til fri leg og sænkede skuldre. Mæt maverne på Carlsberg Byens gode spisesteder som fx Gasoline Burger og Carls Øl og Spisehus.

DAC. Foto: Jesper Værn Jensen

7. Arkitektur for børn

Hvor? DAC, Bryghuspladsen 10, 1473 København K
Nærmeste station? Københavns Hovedbanegård

Et besøg på Dansk Arkitektur Center giver jer et kæmpe skud sanselige input. Gennem fantastiske udstillinger kan I blive klogere på arkitektur, design og bykultur. Prøv DAC's 40 meter lange rutsjebane som inviterer til kild i maven, og leg videre på BLOX's udendørs legeplads. Og gå planken ud i den permanente VR-udstilling We Dare You.

Du får 20 % rabat på entréen hos DAC med DSB Plus

Tårnlegepladsen. Foto: Børn i byen 

8. På legeplads i Fælledparken

Hvor? Fælledparken, 2100 København Ø
Nærmeste station? Østerport Station

Elsker dine børn også at blive sluppet løs på en legeplads, vil en tur til Fælledparken på Østerbro være lige i øjet. Parken er proppet med nogle af byens alderbedste legepladser - lær for eksempel færdselsreglerne på Trafiklegepladsen, der er indrettet som en by i børnestørrelse, brug alle sanserne på Sanselegepladsen, hvor de mindste også kan være med, eller kravl til tops i byens ikoniske tårne på Tårnlegepladsen. På de varme sommerdage, kan I køle ned på Vandlegepladsen, hvor børnene kan soppe i de lave vand. 

Superkilen. Foto: Stephanie Mielnicki

9. Superkilen indbyder til fri leg

Hvor? Superkilen, Mimersgade 70, 2200 København N
Nærmeste station? Nørrebro Station

Ungerne vil smile bredt, hvis I gør holdt ved Den Røde Plads og Superkilen på Nørrebro. Her kan ungerne gynge i sjove gyngesofaer, suse ned ad elefant-rutsjebanen og løbe løs på Superkilens store arealer med åbne vidder og bakker med plads til fri leg, imens forældrene snupper en kop kaffe i hånden fra en af de mange cafeer, der ligger nær pladsen. Besøg også Nørrebro bibliotek nær ved, som netop har fået nye arealer i Nørrebro Hallen med et lækkert børneområde. 

Foto: Københavns Hovedbibliotek 

10. Stort børneunivers på Hovedbiblioteket

Hvor? Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K
Nærmeste station? Nørreport Station

Styr mod Krystalgade i indre by, hvor det fine Hovedbibliotek byder velkommen til byens guldklumper på børneetagen LÆS. Her kan de små udforske hele 10 aktivitetszoner, der hver især styrker barnets sprog og læselyst. Tag forbi og oplev zonerne: Lydengen, Bogstavkilden, Op&Nedskoven, Ordbjerget, Historievulkanen, Verdenssprog, Bogborgen, Litteraturstrædet, Tegnstationen og Ordfrådseriet. Hold godt øje med bibliotekets børneaktiviteter, som byder på alt fra Pippi-workshop og børne-oplæsninger til kreasjov og teater for de mindste.

Foto: BaneGaarden 

11. BaneGaarden - en bæredygtig oase

Hvor? BaneGaarden, Otto Busses Vej 45, 2450 København SV
Nærmeste station? Sydhavn Station

Ved togskinnerne i Sydhavnen ligger et "uopdaget stykke land", som fornyligt er blevet omdannet til et bæredygtigt, grønt åndehul. Her bliver afholdt madværksteder, talks, film, blomstermarked, gårdbutik og meget mere - et spændende udflugtsmål for familien, så hold øje med deres kalender og tag afsted. Husk at sige hej til BaneGaardens bier og høns.

Foto: Caroline Meldgaard

12. Gyngetur i 24 meter højde

Hvor? Konditaget Lüders, Helsinkigade 28, 2100 København Ø
Nærmeste station? Nordhavn Station

Ved første øjekast kan I ikke se, at der ligger en stor, fed legeplads på toppen af det 24 meter høje parkeringshus i Nordhavn, men det gør der altså! Konditaget Lüders er en skæg oplevelse for ungerne, der kan suse rundt på trampoliner, klatrespiral, gynger, masser af træningsfaciliteter og selvfølgelig nyde en fantastisk udsigt over havnen og Øresund. Gå på jagt efter Thomas Dambos trækæmpe Kaptajn Nalle i samme område - find ham her.

Få mere ud af togrejsen med DSB Plus

Med DSB Plus får du rabat på blandt andet underholdning til rejsen og på en række familievenlige oplevelser i Danmark, som ungerne vil elske. Opret en gratis DSB Plus profil lige her og få adgang til alle fordelene.


Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben