Nat på Museet for familier - sov med verdens vilde dyr | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Nat på Museet for familier - sov med verdens vilde dyr

 62p2510 naturhis normal620
Naturhistorisk Museum
Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Århus C
Se kort
Alle
300/350 kr.
naturhistoriskmuseum.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Hvad sker der egentlig på museet om natten, når lyset bliver slukket, og alle er gået hjem? Er det ligesom filmen ”Nat på museet”, hvor dyr og genstande vækkes til live? Det kan I finde ud af på egen krop, når Naturhistorisk Museum inviterer til ”Nat på Museet” den 11. til 12. januar. Her kan man opleve en aften og nat blandt verdens vilde dyr med sjove aktiviteter for hele familien 🐅🐋

Kom med til en spændende aften, hvor I går på opdagelse i museets udstillingerne med lommelygter 🦉🔦 En guide tager jer med rundt i museets udstillinger, hvor spænding og en stemning med et uhyggeligt tvist sætter rammerne for en indholdsrig og oplevelsesfyldt aften. Skygger og lys fra lommelygterne giver nye perspektiver på de udstoppede dyr og skaber et anderledes liv i udstillingerne.

Undervejs går vi på skattejagt i mørket, og senere kan du møde vores in-house ”Kryb og kravl”, hvor I kommer tæt på vores levende dyr, bl.a. kvælerslanger, fugleedderkopper og kakerlakker. En aften hvor fobierne måske udfordres - hvem ved?

Når aftenen er slut, er det tid til at hoppe i soveposerne og sove blandt tigre, aber og komodovaraner.

Dagen inden arrangementet fremsendes en mail med praktiske informationer.

Start/slut: d. 11/1 kl. 16.15 til d. 12/1 kl. 7.00
Pris: Barn/300,- og Voksen/350,-
Medbring: Liggeunderlag, sovepose, hovedpude og anden overnatningsgrej
Museet sørger for snacks og forplejning både til aften og morgen

For nærmere information kontakt os på tlf. 20 34 75 94 eller booking@nathist.dk

Se mere på nathist.safeticket.dk

Kategorier Tilføj ›

Tæt på dyr
Museer/Udstillinger
Andre arrangementer
Aktivitet
Underholdning
Din weekend
Fællesskab

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt lørdag d. 11. januar 2020 kl. 16.15-7.00.