Kartoffelferie | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Kartoffelferie

Kartoffelferie frilandsmuseet herning normal620
Frilandsmuseet Herning
Museumsgade 32
7400 Herning
Se kort
Alle
0/50 kr.
museummidtjylland.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Torsdag i uge 42 kan du på Frilandsmuseet Herning holde efterårsferie som i gamle dage. Tidligere kaldte man dette afbræk mellem sommer og jul for kartoffelferien. Men selvom børnene havde fri fra skole, var der ikke meget ferie over den; børnene skulle nemlig hjælpe til med det hårde arbejde på gårdene med at grave kartofler op.

Denne dag kan du få jord under neglene, når kartoffelhøsten sættes ind på Frilandsmuseet Herning. Vi graver kartofler op i museets kålhave, og der vil være smagsprøver på forskellige kartoffelsorter. Vi fremviser også en række produkter, som gennem tiden er blevet udvundet fra kartofler.

Indenfor kan du lave dit helt eget og unikke kartoffeltryk på stof, ligesom du kan høre nærmere om kartoflens historie.

Arrangementet er gratis for børn. Voksne betaler 50 kr i entré. Vi tager imod kontanter og Mobilepay.

Se mere på museummidtjylland.dk

Kategorier Tilføj ›

Efterårsferie

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt torsdag d. 17. oktober 2019 kl. Kl. 10-13.