Halloween på FÆNGSLET

F ngslet halloween normal620
FÆNGSLET
Fussingsvej 8
8700 Horsens
Se kort
Alle
Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Der er skruet helt op for (u)hyggen, når FÆNGSLET slår portene op og byder velkommen til årets Halloween i efterårsferien. Tag hele familien i hånden og leg med, når vi fejrer den festlige begivenhed fra tirsdag den 15. oktober til fredag den 18. oktober.

HALLOWEEN-WORKSHOPS
Traditionen tro vil der være græskarudskæring, hvor du kan teste dine kreative evner og tage resultatet med hjem til pynt. Kom til special effects sår-workshop og lær , hvordan man kan lave falske sår, der ser helt ægte ud. Bliv malet i ansigtet som en zombie, en blodig kriger, en skræmmende heks eller noget helt fjerde.

Derudover kan du også teste dit konkurrence-gen: Hvem er bedst til græskarbowling – dig eller mor? Kan du gætte hvilke ting, der gemmer sig i følekasserne? Kan du hjælpe fangen med at flygte fra FÆNGSLET? Stil skarpt på sigtekorn og sanser, og lad os teste det på ægte Halloween-manér!

DEN AFLÅSTE FANGEKÆLDER
De ekstra modige kan gå på jagt i den aflåste fangekælder, for at finde de mystiske nøgler. Du skal finde nøglerne for at finde vejen tilbage til friheden. Men pas på! I kælderen færdes nogle af de værste fanger, som aldrig har fundet deres vej til friheden... OBS: Vi låser kun op for denne del tirsdag den 15. til og med torsdag den 17. oktober. "Den aflåste fangekælder" arrangeres i samarbejde med Dystopia Entertainment, og anbefales til børn fra 8 år og op.

MONSTER-WORKSHOP MED PHUC VAN DANG
Hver dag fra kl. 11-14 kan du komme til monster-workshop med kunstneren Phuc van Dang. Køb en FÆNGSLET t-shirt til 80kr., og få en gratis workshop med Phuc, hvor I slipper fantasiens monstre løs og maler dem på t-shirten. Så kan ud tage monster t-shirten med hjem bagefter.

Kategorier Tilføj ›

Efterårsferie Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt fredag d. 18. oktober 2019 kl. 10-15.