Fødselsforberedelse for par

Dsc 0709 normal620
Jordemoderhuset
Stenosgade 5
1616 København V
Se kort
Gravide
0/2250 kr.
jordemoderhuset.com E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

FØDSELSFORBEREDELSE FOR PAR – ENDAGSKURSUS

Ønsker du/I redskaber til at få en god fødsel?
Ønsker du/I at få redskaber til at blive det bedste fødselsteam?
Ønsker du/I at komme til at glæde jer til fødslen?

SÅ TILMELD DIG OG DIN PARTNER DETTE HELDAGSKURSUS.
Kurset forløber over en enkelt søndag, hvor I, ledet af en erfaren Jordemoder og vores faste yoga- & mindfulness-instruktør, vil blive guidet igennem dagen og opnå viden og redskaber til at få den bedst mulige fødsel.
I vil få tilsendt Jordemoderhusets eget fødselsforberedelsesmateriale efter kurset, så I i ro og mag kan læse det.
Vi sørger for FULD FORPLEJNING igennem dagen – dette er inkl. i kursusprisen.
Kurset består af 3 moduler:

MODUL 1: FORMIDDAG
Fødslens anatomi og mekanismer
Fødslens hormoner – Hvordan arbejder man selv bedst med veerne?
Kontrol og kontroltab
Fødselssmerten og håndteringen af denne
Tegn på begyndende fødsel, gode råd og øvelser til tiden i hjemmet
Ankomst til fødestedet, bækkenbundstræning og meget mere.

FROKOST

MODUL 2: EFTERMIDDAG
Vejrtrækningsteknikker, bevægelse under fødslen, fødestillinger.
Fødslens faser

MODUL 3: SEN EFTERMIDDAG
Den aktive fødsel.
Smertelindring: hvad, hvornår, hvorfor?
Partneres rolle i fødslen
Forberedelse til, hvis fødslen forløber anderledes en planlagt.

Kurset vil indeholde undervisning, dialog og god tid til at stille spørgsmål. Emnerne vil derudover tage udgangspunkt i gruppens behov.
Der indlægges naturligvis pauser efter behov.

Jordemoderhusets workshops undervises af en jordemoder og vores faste yoga- og mindfulness-instruktør:
Med bred undervisningserfaring
Med erfaring med mange fødsler
Med opdateret viden
Der elsker og brænder for at formidle denne viden

Tidligere kursister har sagt:
“Under min fødsel var det en stor hjælp at være sat ind i præcis hvad det egentlig var der skete med min krop. Hvad smerten var til for, og hvor den kom fra. Den forståelse jeg havde fået fra fødselsforberedelsen hjalp mig til at arbejde med veerne istedet for imod dem og få en rigtig god oplevelse ud af fødslen” ( førstegangsfødende)

“Jeg mindes min fødsel som en overvældende, kraftfuld og meget smuk oplevelse” ( førstegangsfødende)

KURSUSINFO:
Det anbefales at tilmelde sig et kursus der afholdes 7-3 uger før termin. Det anbefales desuden at melde sig til vores Ammekursus også, da der ikke gåes i dybden med amning.
Sted: Kurset afholdes i lækre omgivelser i Altan, Gammel Kongevej 17 , 1610 København V
Tid: Kurset afholdes i tidsrummet kl. 10.00-17.00
Pris: 2250,- pr. par ( inkl. fuld forplejning hele dagen)
(1995,- hvis du er tidligere kunde i Jordemoderhusets Scanningsklinik eller har gået til holdundervisning hos os).

Se mere på jordemoderhuset.com

Kategorier Tilføj ›

Fødselsforberedelse Trash
Barsel/gravid Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 08. december 2019 kl. 10-17.