Efterårsferie på Klosterlund Museum | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Efterårsferie på Klosterlund Museum

Efteraarsferie klosterlund museum 1024x683 normal620
Klosterlund Museum
Kragelundvej 6A
7442 Engesvang
Se kort
Alle
0/50 kr.
museummidtjylland.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Efterårsferien byder på sanselige oplevelser for hele familien på Klosterlund Museum.

Der er rig lejlighed til at afprøve naturens materialer og lære om historien, når museet inviterer til dejlige efterårsdage med milebrænding, keramikværksted, bladkunst, smedning og snitning i børnehøjde, og meget andet sjovt.

NATURENS MAGISKE MATERIALER
Historisk håndværk er tæt forbundet med naturens materialer, og i efterårsferien kan børn og voksne selv prøve kræfter med håndværk og kreativ udfoldelse i naturmaterialer.

Museum Midtjyllands arkæologer og museets frivillige vil hen over to dage demonstrere den oldgamle teknik at brænde keramik i en mile. Kom og følg den spektakulære proces, få en god snak med om keramikhåndværk gennem historien, og prøv selv kræfter med ler.

Ved museets snittebænke i børnestørrelse vil der være råd, vejledning og sikkerhedsinstruktioner i snitningens kunst. Der er også masser af viden at hente, når museets dygtige smede fyrer op i essen og viser hvordan det oldgamle håndværk fungerer!

Hele familien kan udfolde sig kreativt og lave bladkunst og bygge dyr af kastanjer eller kaste sig ud i sjove kartoffellege og få røde efterårskinder.

TILBAGE TIL STENALDEREN
Op til efterårsferien slår Klosterlund Museum dørene op for en spritny udstilling om stenalderjægerne ved Bølling Sø. Stedet var et hot spot i den tidlige jægerstenalder, og tidens mennesker var eksperter i naturen. Kom indenfor i varmen og oplev, hvordan mennesker levede i pagt med naturen for 10.000 år siden.

Klippekort til børneaktiviteter kan tilkøbes og koster 10,- pr. barn og dækker udgifter til materialer.

Vi tager selvfølgelig hensyn til den nuværende situation omkring covid-19. Derfor vil vores efterårsarrangementer foregå med tilmelding. Der er to tidsintervaller hver dag med plads til 40 personer i hvert tidsinterval. Det er muligt at komme kl. 10.00-12.30 eller i tidsrummet kl. 12.30-15.

Se mere på museummidtjylland.dk

Kategorier Tilføj ›

Efterårsferie

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt tirsdag d. 13. oktober 2020 kl. Kl. 10-15 (der skal bookes tidsinterval).