Dea Marie

Dea marie normal620
Bispetorvet
Teatergaden 1
8000 Århus C
Se kort
Alle
0/0 kr.
Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Musik med følelser, som både børn og voksne kan nikke genkendende til

Dea Marie maler sprudlende billeder og fortæller forfriskende historier med ord, man får lyst til at smage på og slet ikke kan lade være med at lytte til. Forunderlige lyde blander sig med dansable og vuggende rytmer – og forførende melodier.

Stor variation, kreativitet og nysgerrighed præger musikken og arrangementerne. Den danske folkemusik, cubansk folklore og nordisk jazz er nogle af de inspirationer, Dea Marie trækker på.

Koncerten beskriver følelser, som både børn og voksne kan nikke genkendende til. Hele spekteret, fra flyvende glad til bedrøvet og lidt vred, bliver sat i spil.

Dea Marie er et befriende ærligt og nærværende bekendtskab. Hendes musik taler til følelserne og kalder på fordybelse, ro og tid til poesi – modsat det overfladiske tempo, der ellers præger verden og livet i dag.

De fire medlemmer af bandet kender hinanden fra konservatoriet i Aarhus, hvor de har spillet sammen i forskellige konstellationer, fra improviseret musik over verdensmusik til det mere poppede. Nu samler de kræfterne om at skabe den helt særlige lyd af Dea Marie.

Kategorier Tilføj ›

Musik/dans Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt torsdag d. 19. juli 2018 kl. 10.30.