Smukt beliggende ved fjorden i det dejligste landskab, ligger domkirkebyen Roskilde, der bugner af historie, natur og kultur for hele familien. Besøg f.eks. Vikingeskibsmuseet, der inviterer jer ombord på genskabte vikingeskibe og ned i havets dyb!

ANNONCE I SAMARBEJDE MED VISIT FJORDLANDET

Vikingeskib i RoskildeOplev 1000 år gamle skibe og kom med ombord

Vikingeskibsmuseet i Roskilde kan I med telefonen høre dramatiske fortællinger om vikinger og deres skibe, og sammen kan I hjælpe med at redde museet fra mestertyven Heidenreich i det digitale spil MuseumsMysteriet. I kan også følge bådbyggerne på nærmeste hold, når de genskaber vikingeskibe med rå muskelkraft og vikingetro værktøj. Og som noget helt unikt kan I gå ombord i genskabte vikingeskibe og lege jer tilbage til dengang, hvor vikingerne var frygtede i hele Europa. Børnene vil helt sikkert elske det! I museets underetage kan I desuden se den spændende særudstilling 'I Røg og Brand', der tager jer med i dybet til resterne af 3 slagskibe, der sank i et af Danmarkshistoriens mest ødelæggende søslag.

Smukke omgivelser og godt til ganen

Museet ligger smukt ned til Roskilde Fjord og består, foruden Vikingeskibshallen, museumsøen med bådeværft og værksteder, også af Café Knarr, der serverer Ny Nordisk Vikingemad, når sulten melder sig. Her kan ungerne f.eks. sætte tænderne i vikingedeller med brød, vikingeremoulade og sød sennepscreme. Bagefter kan I gå en tur langs museumshavnen med vikingeskibe og nordiske træbåde. Her kan I få masser af tid til at gå med at gå rundt og se på det hele.

Museumshavn Roskilde VikingerDer er selvfølgelig også mulighed for bare at ligge på maven og kigge ned i vandet og lære lidt om dyrelivet i fjorden.

Anemonesafari og sheltertur
Fra museet kan I også gå en smuk tur langs fjorden ind i Boserup skov, følg f.eks. Fjordstien eller Skjoldungestien. I Boserup er der masser at se og gøre for børn. Følg f.eks. Anemonesporet – det er det eneste sted i hele Danmark, hvor I kan finde 3 forskellige farver anemoner: både hvide, blå og gule! I kan også gå ned til lerskrænterne, hvor der er god plads til at tumle og boltre sig. I skoven er der desuden flere shelter- og bålpladser, så I kan tænde et bål og hygge jer med popcorn eller snobrød, mums!

Anemonesporet

Flere oplevelser i Roskilde
Når I besøger Vikingeskibsmuseet i Roskilde, kan I med fordel også tjekke byen ud - her er der nemlig masser af fede oplevelser at hente for børnefamilier. Besøg f.eks. Roskilde Domkirkes kongegrave og imponerende arkitektur eller læg vejen forbi museet RAGNAROCK, der byder på interaktive udstillinger om pop, rock og ungdomskultur. I kan selvfølgelig også bare tage en tur ned af gågaden, der bugner med butikker og restauranter. Læs mere om de mange oplevelser i Roskilde her.

 

LÆS OGSÅ...

Sagnlandet Lejre Oplev Danmarkshistorien på egen krop i Sagnlandet Lejre

 

 

 

Willumsens museum Slip sanserne løs på Willumsens Museum

 

 

 

 

Fotos: 1. Vikingeskibsmuseet 2. Vikingeskibsmuseet af Werner Karrasch 3. VisitFjordlandet