Byt julefilmene ud med teaterforestillinger og oplev magien, når mørket sænkes og julestemningen for alvor indfinder sig i teatersalene rundt om i byen. Uanset om du er til traditionelle eller mystiske juleeventyr, så har vi guiden til årets teaterforestillinger - som med garanti vil få dig i julestemning!


Pagten (fra 6 år)

Gå ikke glip af teaterforestillingen Pagten, der bygger på DR's populære julekalender fra 2009, når den for første gang opføres som teater. En forheksende og magisk juleforestilling for hele familien, der blandt andet handler om at stå sammen og hjælpe hinanden. Og om at turde tro på, at der er mere mellem himmel og jord.

Hvor: Aarhus Teater
Hvornår: 14. november - 21. december
Varighed: Ikke oplyst
Pris: 65 - 395 kr.
Køb billet her.  

Hvem har stjålet nissekraften? (3-10 årige)

Kom med, når Honningbanden opfører deres juleforestilling om nissen med det mærkelige navn, som alle griner af, der en dag mister det allervigtigste, og derfor ikke længere kan trylle. Vær med når julemysteriet, om hvem der dog har stjålet noget så betydningsfuldt, opklares.

Hvor: Dokk1
Hvornår: 21. december kl. 11
Varighed: 55 minutter
Pris: Gratis - kræver ikke tilmelding


God jul, Cirkeline (3-9 årige)

Tag børnene med til vores allesammens yndlings tegnefilmsfigur, Cirkeline, der sammen med sine to musevenner, Frederik og Ingolf, er stået tidligt op på juleaftensdag, for at forberede de sidste ting inden den store aften. Mon de når både at hente juletræ, flette julehjerter og pakke gaver ind inden juleaften?

Hvor: Musikhuset
Hvornår: 14. december kl. 13 og 15
Varighed: 60 minutter
Pris: 115 - 195 kr.
Køb billet her.

Den hellige nat (fra 8 år)

Tag hul på julen med den anmelderroste forestilling om den skæbnesvangre nat, hvor Maria fødte Jesusbarnet i Betlehem, og hele verden holdt vejret for ikke at forstyrre. En sansemættende og betagende juleforestilling, der appellerer på tværs af generationer til enhver, der har sin barnetro intakt og til alle juleelskere.

Hvor: Teatret Gruppe 38
Hvornår: 24. november - 18. december
Varighed: 50 minutter
Pris: 70 - 135 kr.
Køb billet her.


Så er det endelig hjul (fra 10 år)

Sæt jer godt til rette og nyd juleforestillingen om Rasmus Hjuls forhold til hans far og ikke mindst hans cykel, der bærer på et hav af historier: fantastiske, finurlige, vilde, sjove og nogen mere sande end andre. En sjov og samtidig rørende fortælling, om en mand og hans ukuelige tro på julemanden. Forestillingen indeholder de bedste af Kim Larsens sange, og der er rig mulighed for både at nynne med og komme i julestemning.

Hvor: Teaterhuset Filuren
Hvornår: 8. december kl. 13 og 15
Varighed: 45 minutter
Pris: 75 - 140 kr.
Køb billet her.

En juleoverraskelse (fra 5 år)

Få jer en vaskeægte juleoverraskelse, når lyset i salen dæmpes i takt med at julefreden spreder sig og magien på scenen udspiller sig. Om det bliver en forestilling om nisser, gaveræs eller noget helt tredje forbliver hemmeligt indtil julemagien udspiller sig på scenen.

Hvor: Teaterhuset Filuren
Hvornår: 21. - 22. december kl. 13 og 15
Varighed: 40 minutter
Pris: 45 kr.
Køb billet her.


Faster Lizzies jul (fra 3 år)

Glæd jer til forestillingen om Faster Lizzies jul, der er et hyggeligt juleeventyr for hele familien, om Faster Lizzie der ikke er i julestemning, fordi hendes kat Misser er forsvundet. Forestillingen er samtidig en fortælling om alle de spændende sager og hemmeligheder, der gemmer sig over alt i et køkken - og ikke mindst duften af den søde juletid. Se om Lizzie finder sin kat Misser, og om julestemningen mon indfinder sig, inden det bliver juleaften. Og hvis du er heldig, får du måske opskriften på pebernødder med hjem.

Hvor: Teaterhuset Filuren
Hvornår: 15. december kl. 13 og 15
Varighed: 35 minutter
Pris: 75 - 140 kr.
Køb billet her.

Banjos store julekalender (3-10 årige)

Oplev magien og julestemningen, når Børnekulissen åbner låger i den store magiske julekalender, hvor der bag hver låge gemmer sig et betagende stykke juleeventyr. Gennem forestillingen involveres børnene aktivt gennem bevægelse, søde julesange, rim og fagter.

Hvor: Risskov bibliotek
Hvornår 13. december kl. 9.30
Varighed: 40 minutter
Pris: Gratis - tilmelding dog nødvendig

Hvor: Skødstrup bibliotek
Hvornår: 16. december kl. 9.30
Varighed: 40 minutter
Pris: Gratis - tilmelding dog nødvendig

 
Fotos: 1. Pagten af Creative Zoo 2. Musikhuset Pressefoto 3.-4. Teaterhuset Filuren Pressefoto