Sommeren har ramt Smilets By, og det skal fejres med den ene ferieaktivitet efter den anden! Tag familien under armen, og hop ud og oplev byens mange tilbud, der gør jeres sommerferie helt uforglemmelig.

INDEHOLDER ANNONCE

FERIESJOV

Den Gamle By
Rejs tilbage i tiden i stedet for at rejse ud i verden denne sommer. I Den Gamle By er sommerstemningen som altid i top, og der er masser at lære om de gamle dage, mens I hygger og leger på de skæve brosten blandt de gamle huse. 

 GoPaddle
Se Aarhus fra vandsiden i en lejet kano fra GoPaddle i Aarhus C. Det er en nem måde at komme ud og få lidt vind i håret på med ungerne, og så er det sjovt at padle rundt i vandet på egen hånd. God tur!

ARoS
Det er altid en stor oplevelse for store og små at besøge ARoS - og sommerferien er bestemt ingen undtagelse! I skolernes sommerferie kan I bl.a. glæde jer til at opleve den enorme og farverige Valkyrie Rán, der snor sig gennem museets niveauer, blive betaget af de aktuelle og børnevenlige udstillinger og selvfølgelig et kig udover Smilets By fra regnbuen og tagterrassen! Lægger I et smut forbi ARoS en lørdag i ferien kan I desuden tilmelde jer familieaktiviteterne i Studio, hvor der er mulighed for både at lege og lære med stempler og linoleumsaftryk med udgangspunkt i museets aktuelle udstilling! 
Psst: Gå ikke glip af sommerkunstskolen for børn mellem 7-9 år i uge 26 og 10-12 år i uge 27. Læs mere og tilmeld jer her.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% på ARoS

LÆS OGSÅ: Elisabeth Jerichau-Baumann - Mellem verdener

Dyrehaven
Kom helt tæt på dyrene i Marselisborg Dyrehave, og giv dem lidt at spise. Det er en stor oplevelse for børnene, så skynd jer afsted, hvis ikke I allerede har besøgt de pelsede venner denne sommer. 

Vikingemuseet
Få et indblik i Aarhus' første byggesten, når Vikingemuseet inviterer familien indenfor i kælderen under Nordea ved Aarhus Domkirke. Her kan I få fornemmelsen af, hvad de seneste 1200 år har betydet for Smilets By.

 Moesgaards Museum
Skal jeres sommerferie byde på kunstneriske indtryk for hele familien, kan I med fordel lægge vejen forbi Moesgaards Museum. Når I alligevel tager derhen, så husk også at nyde en madpakke i de skønne grønne omgivelser, og eventuelt snuppe en dukkert på stranden.

 Blomster i Friheden
Det blomstrer i alverdens farver i Tivoli Friheden, som fra den 1. juli til den 8. august er badet i de smukkeste blomster. Nyd synet og duften af landets største blomsterfestival, mens I giver den gas i de sjove forlystelser for store og små.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15% i Tivoli Friheden

 Surf Agency
Få en unik oplevele på vandet sammen med familien, mens I bliver vaskeægte hajer til Stand Up Paddling. Det foregår med stor professionalisme i Aarhus Lystbådehavn, og hvis I skal have lidt ekstra oplevelser for pengene, kan I også hoppe en tur i vildmarksbadet!

LÆS OGSÅ: 9 outdoor oplevelser for børnefamilier i Midtjylland

KREA I FERIEN

 Gratis krea med HP
På HP's hjemmeside finder I et væld af forskellige opgaveark, farvelægningsark og krea-projekter. Lav jeres egen mandala af ting, I finder i naturen, klip en maske, I kan bruge til udklædningslege eller find ro med lidt farvelægning i skyggen udenfor på en varm dag. Det hele er gratis, og der er masser af projekter for både store og små. Gør det nemmere at printe med Instant Ink.

LÆS OGSÅ: Byens bedste isbarer i Aarhus

UD AF BYEN

Djurs Sommerland
Nyd en dag med familien i Nordens største sommerland. Der er forlystelser så langt øjet rækker og flere gennemførte tema-lande I kan gå på opdagelse i. Der er selvfølgeli også et vandland, som er et kæmpe hit på de varme dage!

Ree Park
Få en ægte safari-oplevelse i Danmark, når I besøger Ree Park, som byder på en lang række eksotiske dyr. I kan hilse på alt fra bjørne og ulve til zebraer og verdens største antiloper. I kan også overnatte i safariparken!

 Kattegatcenteret
Kom tæt på havets rige dyreliv med alt fra blæksprutter til hajer i Kattegatcentret. Skal det være ekstra vildt, kan I overnatte under vandet med udsigt til de mange svømmere i tunnellen. 

LÆS OGSÅ: Sjove overnatninger: På savannen, i junglen og under vandet

 Pluk jeres egne bær
Sommeren byder på lækkerier i marker og plantager over hele landet. Først står jordbærene for skud, senere kan I plukke ærter, kirsebær og hindbær. Og måske I også er heldige at støde på nogle lækre ribs. Der er fine muligheder for at plukke selv tæt på Aarhus.

LÆS OGSÅ: Find råvarer i naturen: 5 familievenlige sommeropskrifter

★ Kæmper og trolde
Gå på troldejagt over hele Danmark, hvor Thomas Dambos kæmper og trolde gemmer sig i naturskønne omgivelser. I kan nøjes med at lede i Vestegnens skove eller finde de nye trolde i byen, eller I kan kører fra trold til trold ned gennem Jylland og opleve en masse på vejen. Der er mange muligheder!

 AQUA Akvarium & Dyrepark
Nordeuropas største ferskvandsakvarium ligger i Silkeborg! Her kan I gå på opdagelse i dyreanlægget, på vildmarksstien, på legepladsen og selvfølgelig i akvariet. Der er sjove oplevelser nok til en hel dag med familien. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10% hos AQUA Akvarium & Dyrepark

Mols Farm
Mols Farm tilbyder turridning for både store og små - uanset erfaring. Oplev turridning eller langture på islandske heste gennem den smukke natur på Mols. Her bliver hastighed og terræn tilpasset netop jeres behov, så alle får mulighed for en god oplevelse på hesteryg.

Vandreture med børn
På med vandreskoene, og fyld rygsækken med madpakker og vand! Tag familien med på en vandretur i naturskønne områder - vi har samlet hele 10 ruter i Danmark, som det i høj grad er værd at tjekke ud. 

 Deep Forest Art Land
Oplev kunst ude i naturen i Kibæk. Skovområdet er stort, og byder på den ene overraskelse efter den anden i form af sjove installationer, som ungerne kan klatre på, se på og beundre dagen lang. 

LÆS OGSÅ: Sjov udendørs kunst i Aarhus

Sommerferie på Gammel Estrup
Der er stor ståhej og masser af leg, når sommeferien rammer Gammel Estrup! Kig forbi til forskellige familieaktiviteter som at lave slkepapirsblomster og løse mysterier på herregården. 

Det Grønne Museum
Bliv klogere på jagt, landbrug og skov på Det Grønne Musuem, der holder til i Auning. Klap kaniner og geder, og besøg hønsegården, marken og staldene. Der er desuden en række legepladser med tilhørende borde og bænke - perfekte til madpakkespisning. 

 Sving jer i træerne hos GoMonkey
Hvornår: Hele sommeren
Brænd krudt af i en af GoMonkeys 4 klatreparker over hele landet. Parkerne har et væld af sjove klatreudfordringer, og aldersgrænsen er forskellig på de forskellige lokationer - find aktiviteter helt ned til 4-årsalderen!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% hos GoMonkey

UD OG BADE

Endless Connection
På Havnepladsen i Aarhus er der god mulighed for at blive kølet ned på de varme sommerdage. Det sjove - og kæmpestore - springvand Endless Connection giver store og små mulighed for at løbe igennem de mange vandstråler og lege løs i bedste sommer-stil. 

Bassin 7
Tag til Bassin 7 i Aarhus C, og nyd en afkølende dukkert i Havnebadet! Her kan børn og voksne i alle størrelser plaske løs i junior-, udsprings- og børnebassinet, mens I nyder de mange faciliteter som omklædning, toiletter, små caféer og forskellige madboder, der omgiver badeområdet. 

Børnevenlige strande
Nyd sommevarmen på stranden med sand mellem tæerne og direkte adgang til forfriskende havdyp! Ungerne vil elske en dag med sandslotte, is og alt hvad der hører sig til sådan en stranddag med familien. 

LÆS OGSÅ: Det kan I lave, når det er hedebølge

GLÆD JER TIL...

GrowOp! Festival 2021
Fra den 10.-14. september byder Den Jyske Opera og Børnekulturhuset for tredje gang på fantastiske forestillinger for hele familien i hjertet af Aarhus. Der vll være både musikfortællinger, opera, dukketeater og lydinstallationer, som I godt kan begynde at glæde jer til allerede nu!

 

RIGTIG GOD SOMMERFERIE!

Holder I ferie i hovedstaden? Se her!
Den store sommerferieguide 2021

 

Hvornår er det sommerferie? 
Skolernes sommerferie falder i år i ugerne 26-31. 

 

Fotos: 1) Den Gamle By 2) VisitAarhus 3) Tivoli Friheden 4) Stephanie Mielnicki 5) Djurs Sommerland 6) Julie Hedelund 7) Jumpstory 8) Gammel Estrup 9) Endless Connection 10) GrowOp Festival, foto: Anders Bach