Var det noget med en hyggelig teateroplevelse under åben himmel? Når sommeren rammer Danmark, blomstrer udendørs- og gadeteater nemlig op. Mange af forestillingerne er henvendt børn og oven i købet gratis. Læs med her.

SpringFestival

Under SpringFestival, som afholdes 20.-26. maj på og ved Amager Kulturpunkt, kan I også opleve flere udendørs forestillinger og gadeteater. Festivalen er et mekka af børne- og ungdomsteater fra ind- og udland, og følgende forestillinger opføres på gaden, og er helt GRATIS:
- MULIER af Maduixa (mere info kommer)
- Ganzenfanfare af Picar Production
- Girafes af Xirriquiteula Teatre


Riddersalen: Vejene vi går på

Smut forbi KIOSKEN i Lorrys Have foran TV2 Lorry og Teatret Riddersalen og oplev hyggeligt sommerteater for hele familien. Der er gratis entré til fortællingerne og plads til alle, der dumper forbi. I år kan I møde to uniformerede vejskilteopsynsdamer, der kender hver en gade, allé, sti, vej og park på Frederiksberg - og alle historierne bag navnene. Men de har også hemmeligheder og gang i noget, som kræver opfindsomhed og høje stiger... Forestillingen spiller 1.-30. juni og igen 2.-7. juli.

Marionetteatret
Marionetteater i Kongens Have

Hele sommeren kan de mindste opleve dukketeater under åben himmel i Kongens Have. 2019-sæsonen starter den 1. juni. Her spiller forestillingen FRA TIDERNES MORGEN 1.-24. juni og igen 26. juni-7. juli. Herefter spiller DEN LYKKELIGSTE I VERDEN 9. juli-18. august. Det er oplagt at kombinere teateroplevelsen med en picnic i haven, et iskøb fra den nærliggende café eller en tur på legepladsen. Forestillingen er fra 2 år og op og kan forstås af alle uanset nationalitet.

Sound of musicThe Sound Of Music

Oplev The Sound Of Music i en storslået sommerproduktion den 20.-29. juni. Stykket opføres i smukke udendørs naturrammer på Hedeland Amfiteater ved Hedehusene - her kan hele familien opleve musikken og forestillingen komme til sin fulde ret og udfoldelse! Forestillingen varer 2 timer og 45 minutter inkl. 30 minutters pause, og anbefales børn fra 7 år.

Pjerrot
Pjerrot og Mester Jakel på Bakken

Hver dag i sæsonen tryller og underholder Pjerrot hele tre gange om dagen (kl. 15, 16 og 17) foran sit grønne hus på Bakken. Derudover kan I opleve Mester Jakel hver søndag kl. 14 ved Pjerrots Hus. Mester Jakel er klassisk hånd-dukketeater for hele familien. Stykket har stærke politiske undertoner, men er tilpasset børn og barnlige sjæle. Begge dele er gratis!

Rasmus Klump
Rasmus Klump i Tivoli

Mød Rasmus Klump og hans gode gartnerven, Flora, i Tivoli. Hele sommeren kan I nemlig opleve forestillinger på Plænen og i det søde Rasmus Klump hus. Se f.eks. "Rasmus Klumps livret", "Jorden rundt på en dag" og "Ohøj". Forestillingerne spiller en gang i timen fra kl. 14-17 d. 23.-30. juni, kl. 12-17 d. 1. juli-11.august og kl. 14-17 d. 12. august-22.september. I weekenderne spiller forestillingerne en gang i timen fra kl. 12-17.

 

 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.

Billeder:
1. Girafferne af Xirriquiteula Teatre
2. Dennis Westerberg
3. PR-foto Marionet Teatret
4. Sound of music
5. Pjerrot, Bakken
6. Rasmus Klump, Tivoli af Anders Bøggild