Sommer er lig med masser af fede loppemarkeder rundt omkring i byen. Vi guider jer til byens bedste lopper lige her!

Willemoesgade
Gårdloppemarked
Hvornår: 28. juni kl. 11-16
Kom med til Ryesgades hyggelige gårdloppemarked, hvor det er muligt at finde alt fra legetøj til møbler, spændende bøger og tøj i alle størelser. Der kan købes kaffe, the, småkager og popcorn. Indgang gennem porten i Ryesgade 67 eller 69 på Østerbro. 

Christianshavns hyggeligste loppemarked
Hvornår: 19. juli kl. 11-15
Besøg Ejerforeningen gamle Christianshavn, når de gentager succesen og afholder forårsloppemarked i Mini Versailles. Boder vil være opstillet langs haven, der er gratis kaffe og kage samt gratis entré. 

Kødbyens Loppemarked
Hvornår: 1. august kl. 9-14
Ta' familien med til Kødbyens Loppemarked - Vesterbroborgerne har nemlig tømt deres kælder- og loftsrum, og sælger ud af antik, tøj, møbler, vinyler, smykker, nips, cykler og masser af andre ting!

LoppemarkedLoppemarked i Trianglen/Østerbrogade/Ryesgade kareen
Hvornår: 9. august kl. 12-17
Den 9. August kan du komme med til kæmpe loppemarked i Trianglen/Østerbrogade/Ryesgade kareen. Få fingrene i brugsgenstande, sportsudstyr, porcelæn, malerier, figurer, møbler, tøj, vintagetøj, hatte, tasker, legetøj samt meget meget mere. Porten i Ryesgade 129 og Trianglen nr. 5 åbner kl. 12.00.

Loppemarked på Bryggen
Hvornår: 9. august, 23. august, 13. september og 4. oktober kl. 10-16
Det tilbagevendende loppemarked på Islands Brygge er et af Københavns største og hyggeligste udendørs loppemarkeder med op til 150 stader! Kom og gør et godt loppefund, gå en tur langs vandet, nyd en is eller en kop kaffe, og slap af på de grønne områder. 

Gadefest/Loppemarked i Gadelauget
Hvornår: 15. august kl. 10-20.30
I år er det 10. gang, at gadelauget for Hallandsgade, Sverrigsgade, Kongedybet og Norgesgade på Amager afholder gadefest og loppemarked. I år kommer det til at foregå i Norgesgade ud for ejedommen Syven. 

Fælledparkens Loppe
Hvornår: 29. august kl. 10-15
Fælledparkens Loppe er tilbage igen i år - så kig forbi loppemarkedet, der er inspireret af Paris, hvor man ofte holder loppemarkeder i parker, hvor børnene kan forlyste sig på legepladser, mens resten af familien kan slikke sol i det grønne, og nyde liv og glade loppekøb.

lopper
Lopper på græsset
Hvornår: 1. august, 2. august, 5. september og 6. september kl. 10-16
Tag et smut forbi det hyggelige loppemarked på Kræmmergården i Dragør. Der vil være en masse loppeboder udenfor på Kræmmergårdens græsplæne, hvor man kan finde en masse skønne ting. 

Vester Voldgade loppemarked
Hvornår: 15. august kl. 9-17
Beboerne på Vester Voldgade og Ny Kongensgade gentager sidste års succes og holder et hyggeligt loppemarked på Vester Voldgades brede fortorv, hvor det er muligt at gøre sig et loppekup! 

Århusgade Loppemarked
Hvornår: 22. august kl. 9-15
Slå et smut forbi hyggelige Århusgade på Østerbro, når LoppeLinda igen er tilbage med det årlige loppemarked.  

LÆS OGSÅ: Den store genbrugsguide: 15 steder med secondhand til dit barn

FælledParkens Loppe
Hvornår: 29. august kl. 10-15
De sidste sæsoners succes gentages med Fælledparkens Loppe inspireret af loppemarkeder i Paris, hvor man ofte holder loppemarkeder i parker, hvor børn kan forlyste sig på legepladser, mens resten af familien eller nysgerrige sjæle kan slikke sol i det grønne, og nyde liv og glade loppekøb.

Loppemarked Grønttorvet
Hvornår: 30. august kl. 11-16
Kom til loppemarked på Grønttorvet i Valby. Få fingrene i genbrugsguld som brugskunst, tøj, accessoires, møbler, legetøj, smykker, keramik, altan-udstyr, antikviteter og meget mere.

Balders Efterårslopper
Hvornår: 5. september kl. 10-16
Balders Plads danner igen i efteråret rammen for Balders Efterårslopper - et af Nørrebros absolut hyggeligste loppemarkeder. Kom forbi og gør en god handel og nyd den parisiske markedsstemning på pladsen.

Loppemarked i ejedommen ved Classens Have
Hvornår: 6. september kl. 10-16
Kom med til stort loppemarked ved Classens Have og gør et godt loppekup. Indgangen er ved Classensgade nummer 60 og udgang ved Strandboulevarden nummer 7.

OBS: Husk at der kan være mulighed for, at arrangementerne aflyses på grund af COVID-19. Hold dig derfor opdateret på deres Facebook-sider. 

 

TIP: Find flere loppemarkeder og genbrugsbutikker med appen Fleap!

 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.