Smagens Time bliver anderledes i år - men oplevelsen af madglæde for de små er heldigvis ikke aflyst. Skynd dig at bestille en menukasse senest den 14. november, så I kan smage med!

Smagens Time er normalt en landsdækkende begivenhed, hvor tusindvis af børn og unge besøger en række af landets bedste restauranter – forbudt for voksne.  

I år har Corona-pandemien desværre gjort det praktisk umuligt at afvikle arrangementet, som normalt. Derfor pakkes det kulinariske håndværk sammen og restaurantoplevelsen leveres lige til døren på store dele af Sjælland og med pick-up centralt i Aarhus. Menukasserne er udviklet af Simple Feast og Meyers, begge med et grønt og bæredygtigt fokus og de kan nydes af både voksne og børn ved middagsbordene derhjemme. Menukasserne består af en forret, hovedret og dessert – og når Smagens Time løber af stablen torsdag den 19. november sendes også et livestream med konkurrencer, gæster, madlavning og hygge.

Overskuddet fra Smagens Time går ubeskåret til Melting Pot Fondens arbejde med at hjælpe udsatte unge gennem madprojekter og kulinariske uddannelsesprogrammer i Danmark og i udlandet. 

Alt det praktiske!

Hvad: Menukasser med forret, hovedret og dessert leveret til døren på det meste af Sjælland og pick-up centralt i Aarhus
Hvornår: Torsdag den 19. november 2020
Hvordan: Bestil din menukasse på www.smagenstime.org senest lørdag den 14. november

 

Foto: Smagens Time