Børn i byen var med ved pressemødet, da Musikhuset Aarhus afslørede årets program. Læs med her og se musikhusets magiske øjeblikke for børn i 2020.

sal

Der er godt nyt til alle børnefamilier i og omkring Aarhus; årets program i Musikhuset er nemlig proppet med spændende nye forestillinger, magiske øjeblikke og masser af underholdning for børn og barnlige sjæle. Dette skyldes bl.a., at Musikhuset i december fik ny kunstnerisk chef, der tidligere har arbejdet med teateropsætning i børnehøjde. 

"Jeg elsker, når det larmer af børn" 
Den nye kunstneriske chef er Jeppe Uggerhøj, der gennem sit tidligere arbejde med opbygningen af Musikkens Hus i Aalborg har været - og fortsat er - meget optaget af børn og relationen mellem forestillinger og børn. "Jeg er meget optaget af, hvordan børn kan indgå i forestillinger, og jeg elsker, når det larmer af børn" siger han selv under et kort interview med Børn i byen. Også Musikhusets mange samarbejdspartnere, bl.a. Teaterhuset Filuren, er med til at skabe en diversitet og forestillinger, der møder børn i øjenhøjde, hvilket årets program også afslører. Vi løfter sløret for årets program herunder. 

sigurd
Sigurds Danmarkshistorie
Hvornår: 14., 15. og 16. februar kl. 13 og 16 i Rytmisk Sal
Pris: 160/240 kr. 
En fabulerende og fantasifuld teaterkoncert for både børn og voksne med skuespillere, band og ikke mindst børneikonet Sigurd Barret og hans fantastiske historier om Danmark. Med forestillingen kan I glæde jer til at møde Sofie, der bliver kastet tilbage i tiden i sin fars nyopfundne tidsmaskine. På sin rejse tilbage i tiden møder hun blandt andet Grauballemanden, Grundtvig og sin egen bedstefar - men bliver hun genforenet med sin egen nutidige familie? Tag i Musikhuset og find ud af det.

Hr. Skægs Hotel
Hvornår: 1. Marts kl. 12 i Rytmisk Sal 
Pris: 150/230 kr. 
Hr. Skægs Hotel er en familieforestilling med grin, gys, dans og masser af læring. På Hr. Skægs Hotel møder man nemlig mennesker fra forskellige dele af verden, som ikke taler det samme sprog. Men der skal heldigvis ikke meget til, før de forstår hinanden. 

Mer' styr på dyr
Hvornår: 14. Marts kl. 14 i Rytmisk Sal 
Pris: 150/230 (OBS: For børn fra 5 år)
Sebastian Klein formidler dyrenes verden til alle spørgelystne børn - og deres forældre. Under forestillingen går han på opdagelse blandt slager, pumaer og noget så sejt som et vaskeægte rockband. En oplevelse for hele familien, der samler musik, viden og sjov i ét enkelt show. 

MGP Show
Hvornår: 14. Marts kl. 12 i Store Sal 
Pris: 125/205 kr. 
Kom tæt på årets dygtige og talentfulde MGP-deltagere, når de stiller op i Musikhuset efter årets festligste musikkonkurrence. 

Cirkus Summarum koncert
Hvornår: 21. Marts kl. 13 og 15 i Rytmisk Sal 
Pris: 130/210 kr. (OBS: For børn mellem 3 og 8 år)
Det bliver umådelige svært at sidde stille, når Silja og Kristian fra Ramasjang og sangeren Mads Mathias kaster sig ud i en Cirkus Summarum-koncert sammen med DR Big Band. Med dem som guider tages børn og voksne med ind i en jungle af instrumenter og swing. 

show
Onkel Reje og Brilles Mega Heavy Trylleshow
Hvornår: 29. Marts kl. 12 i Rytmisk Sal 
Pris: 150/230 kr. 
Onkel Reje og Brille finder heavy-stilen med læder, nitter og tryllestav frem i deres nye forestilling. Det bliver en magisk fest med figurerne fra Onkel Rejes Ramasjang-programmer - en fest, hverken du eller dine børn gå glip af! 

Dyrene i Hakkebakkeskoven
Hvornår: 3. Maj kl. 13 og 16 i Rytmisk Sal 
Pris: 160/240 kr.
Et glædeligt gensyn med Morten Skovmus, Mikkel Ræv, Bagermester Harepus og den søde rare Bamsefar. Tag børnene med i teatret og lad dem synge med på Bamses Fødselsdag, Peberkagebagesangen, Grøntsagsspiservisen og alle de andre Hakkebakke-hits. 

Motor Mille
Hvornår: 20. September kl. 11 og 13 i Rytmisk Sal 
Pris: 130/210 kr. 
Der bliver fart over feltet, når Motor Mille og hendes band indtager Rytmisk Sal i Musikhuset med sit hæsblæsende show fyldt med sange, musik, dans, sjov og ballade. En forestilling for alle motorglade drenge og piger! 

Den lille prins
Hvornår: 14. - 16. Oktober kl. 13 og 15 / 17. - 18. kl. 11 og 13 i Lille Sal 
Pris: 125/205 (OBS: For børn fra 6 år) 
Millioner verden over kender allerede Saint-Exupérys forunderlige eventyr om den lille pris, der på sin dannelsesrejse rundt i universet møder den herskesyge konge, den begærlige forretningsmand og ikke mindst den talende blomst og ræven. Nu har I muligheden for at opleve forestillingen sammen, når den kommer til Aarhus til efteråret - en magisk oplevelse for hele familien.
 
prins

Gratis arrangementer for hele familien i Musikhuset 
Foruden de fastlagte forestillinger, som kræver betaling, inviterer Musikhuset også indenfor til fire gratis familiekoncerter i løbet af 2020. Programmet er endnu ikke fastlagt, men det er datoerne: 16. FEBRUAR, 22. MARTS, 12. APRIL OG 21. MAJ - ALLE DAGE KL. 13 


Tag børnene med og få en musikalsk eftermiddag og oplevelse i Musikhuset.


Fotos: 1), 3) og 4) Musikhuset Aarhus, 2) Camilla Winther