I dag lancerede Musikhuset endelig sit nye program for efteråret og 2022. Et program der er spækket med alt det vi børnefamilier har savnet og i dén grad trænger til; nemlig at more sig, synge og klappe med med og opleve fællesskabet. 

oplevelser for børn i aarhus
Fyrtøjet

Der er masser at glæde sig til i det nye program, og allerede fra september kan du igen tage familien med i Lille Sal, hvor I sammen kan opleve Mini-Figaros sjove og hjertevarme opsætning af eventyrklassikeren Fyrtårnet, der er en både fin, eftertænksom og humørfyldt fortælling på tværs af generationer. Med det kendte eventyr som omdrejningspunkt tager fortællingen en ny vending, når Mini-Figaros leger med figurer, historer, livets udfordringer og musikalske genrer på scenen i Lille Sal den 11. september!

oplevelser for børn i aarhusComedyklubben 

Derudover er der masser af grin for både børn og forældre, når Comedyklubben samlet det sjoveste danske underholdning i et fantastisk show for hele familien. Med komik, magi, musik og masser af sjov og spas inviterer Musikhuset nemlig indenfor til et show af en times varighed fyldt med overraskelser, spænding og sjov. For at sikre, at alle er underholdt og får trænet lattermusklerne er Comedyklubben opdelt i 6-10-årige og 10-14-årige, hvilket os med børn på forskellige alderstrin er ret begejstret for!

oplevelser for børn i aarhusBrødrene Løvehjerte

Findes der mon en smukkere, sjovere og mere fortryllende måde at fortælle om søskendekærlighed og det godes kamp mod det ond, end i eventyret om Jonathan og Tvebak? Unægteligt! Derfor glæder vi os på redaktionen umanerligt meget til at den anmelderroste og stærke forestilling om Brødrene Løvehjerte opført af Det Kongelige Teater indtager Store Sal i Musikhuset i begyndelsen af det nye år!

Børnemusikfestivalen Kazoo

Yes! Endelig en børnemusikfestival i Aarhus. Fra den 29. - 30. januar er der lagt i kakkelovnen til et brag af en oplevelse, når Musikhuset omdannes til en vaskeægte musikalsk legeplads! Her vil børn i alderen 3-12 år få mulighed for at møde musikken i alle dens mærkværdige og overraskende former. Og så kan I endda komme helt tæt på symfoniorkestrets instrumenter, synge med Den Jyske Operas familiekor eller at danse med Teaterhuset Filuren. Det samlede program for dagene offentligegøres endeligt i oktober, og vi kan næææsten ikke vente!

Fotos: Musikhuset Aarhus