Byen bugner af gratis sommeroplevelser for hele familien. Vi guider til de allerbedste lige her!

Teater under åben himmel

Hvem? Fra 5 år
Hvor? Lorrys Have på Frederiksberg / 16. juni - 11. juli (tirsdag-lørdag) / Gratis

Tag ungerne med til udendørs sommerteater på Frederiksberg. Her kan I møde to uniformerede vejskilteopsynsdamer, der tager sig af al skiltning i lokalområdet. De kender hver en gade, allé, sti, vej og park på Frederiksberg - og alle historierne bag navnene. Men de har også hemmeligheder og gang i noget, som kræver opfindsomhed og høje stiger. Der er fri entré til fortællingerne, men billetbestilling er nødvendig.


Ta' på troldejagt

Hvem? Hele familien
Hvor? Københavns 

I kender måske Thomas Dambos 6 store venlige kæmper, der holder til på Københavns Vestegn. Nu har Damsbo bygget to helt nye trolde, som I kan tage på jagt efter i København via et interaktivt skattekort. Troldene, der er lavet af genrbugsmaterialer er så store, at I kan kravle på dem - en kæmpe oplevelse for børnene. Se mere her.

Natursjov på Amager Strand

Hvem? Hele familien
Hvor? Naturcenter Amager Strand - hver dag i sommerferien indtil 9. august / Gratis

Smør en madpakke og sæt kursen mod Amager Strand. Her står Naturcenter Amager Strands dygtige undervisere klar til at lære jer om strandens natur og dyreliv. Så brug en sommerdag i vandkanten og klap en krabbe, undersøg vandkantens spændende dyr og meget mere  

Familiebooster bokseevent

Hvem? Fra 8 år
Hvor? DGI Byen / 18. juni, 25. juni og 2. juli / tilmeld jer gratis her

Kom med til gratis, underholdende træningsevents med fokus på fællesskab og træningsglæde i DGI Byen. Tag hele familien med til et sjovt og socialt træningsevent, der sikrer underholdning, tunge arme, store smil og en god oplevelse med familien.

Tour de legeplads

Hvem? Hele familien
Hvor? Byens legepladser

Prøv en anden legeplads, end dem I allerede kender - København har over 125 af slagsen, så det er bare at tage dem fra en ende af! Det er sjovt og gratis, bare pak snackposen og kom afsted, så junior kan gynge, rutsje og løbe derudaf, mens mor og far måske snupper en latte og et lille hvil på en bænk.

Her kan I starte: 

De 5 legepladser på byens skolerDe 5 legepladser, der er værd at køre efter De 10 gode legepladser  ★ De 7 hemmelige legepladserDe 5 svævebaner De 5 naturlegepladserDe 5 trampoliner De 7 seje temalegepladser

Idyl og gamle dage

Hvem? Hele familien
Hvor? Frilandsmuseet / Tjek åbningstider her / Fri entre for børn

På Frilandsmuseet er der masser af idyl og oplevelser for hele familien. Det ligger nord for København og er et af de største og ældste åbne museer i verden. Frilandsmuseet huser mere end 50 gamle gårde, som er blevet genopbygget, og i ferierne er der masser af aktiviter for børnene. 

Smut på stranden

Det er altid en god ide at tage på stranden - her kan ungerne løbe frit og roen sænke sig. I kunne måske prøve en strand, I ikke har oplevet før. Så sæt kurs mod sand, strand, vand og nogle timers nærvær med hele familien. Tjek fx: 

De 3 hemmelige strande

De 5 strande, der er en køretur værd

Byens bedste badesteder

Rustjebane og regnbuetrappe

Hvem? Hele familien
Hvor? København / Kører frem til 18. oktober / Fri entre for børn

Oplev udstillingen "Kids' City" på DAC. Her kan ungerne gå på opdagelse i et sanseligt univers med omvendte huse, kæmpe stole og cykelslanger. Oplev, hvordan god arkitektur kan gøre livet i byen sjovere for alle, imens ungerne kan bruge kroppen og kravle rundt i udstillingen. Husk også at prøve deres nye 40 meter lange rutsjebane og gå en tur på regnbuetrappen! Her er gratis adgang for børn.


Se på kunst i børnehøjde

Hvem? Hele familien
Hvor? Arken (frem til 10. januar) / Fri entre for børn

Der er flere gode grunde til at lægge vejen forbi Arken med børnene - I kan nemlig opleve kunstner Paola Pivis' fjerklædte isbjørne i naturtro størrelse i kunstaksen. Lad ungerne stå ansigt til ansigt med de sjove dyr, og lad dem nærstudere og måle dem med deres egne kroppe som målestok. Udstillingen kan ses frem til den 10. januar 2021. 

Tjek også: Udendørs kunst med ungerne og 5 kunstudstillinger i børnehøjde


Ud og se på dyr

Hvem? Hele familien
Hvor? ByOasen og Bondegårdslegepladsen

Flere steder i København kan I helt gratis møde alverdens søde dyr. På den bemandede legeplads ByOasen på Nørrebro, kan I sige hej til geder, høns, kaniner, marsvin, mus, fugle og bier. På Bondegårdslegepladsen på Amager finder I en masse søde dyr som koen Maren, grisen Bertha, heste og masser af geder, der gerne vil klappes. OBS: På grund af Corona er der måske ikke ligeså stor adgang til dyrene.

Tjek også: De 5 med dyr


Bliv matros på drømmeskibet

Hvem? 2- 10 år
Hvor? M/S Museet for Søfart / Fri entre for børn

Smut til Helsingør på M/S Museet for Søfart - her venter Drømmeskibet og det 400 m2 store legeunivers. Kravl ind i motorrummet og tjek, at alt virker. Hjælp kaptajnen med at laste skibet og holde kursen. Sæt gang i maskintelegrafen, når skibet skal op i fart – og prøv at holde balancen i messen, når det hele gynger. Børn har gratis adgang til Drømmeskibet og resten af museet. OBS: Der er særlige retningslinjer på museet grundet Corona.

Tjek også: De 10 børnevenlige museer


Oplev livet i gamle dage

Hvem? Fra 3 år
Hvor? Arbejdermuseet / Fri entre for børn

På Børnenes Arbejdermuseum kan de yngste museumsgæster opleve og lege sig ind i arbejderbørnenes liv fra slutningen af 1800-tallet til 1980, med særligt fokus på 1930’erne. Børnene kan prøve at arbejde som bybud i købmandsbutikken, sortere flasker på bryggeriet eller lege i en lejlighed fra 1930’erne. OBS: Husk at booke billlet, så du ved, der er god plads til at udforske.


Mumier og marmorstatuer

Hvem? Fra 3 år
Hvor? Glyptoteket

Børn kan altid helt gratis besøge Glyptoteket og se mumier, gamle statuer fra Romeriget og meget mere. Samlingen består bl.a. af kunstværker og kulturhistoriske genstande fra historiens begyndelse i Mesopotamien, faraonernes Egypten, det antikke Grækenland, Etrurien og Romerriget. Deres tagterasse er bestemt et besøg værd - og ikke mindst deres lækre cafe.

Byg-selv-burger

Hvem? Børn op til 12 år
Hvor? Halifax

Hver mandag, tirsdag og onsdag i sommerferien (til og med den 5. august), spiser børn op til 12 år gratis på Halifax. Den gratis børnemenu består af luksus-nuggets eller en burger, som ungerne selv bygger ud fra en liste af børnevenlige ingredienser. Ved siden af vælger de mellem fritter og kartoffelmos, som serveres med hjemmelavet ketchup. 

Byens bemandede legepladser

Hvem? Alle børn og deres voksne
Hvor? Over hele byen

Københavns Kommunes bemandede legepladser har fået 1,5 mio kr, der skal gøre sommeren ekstra sjov for alle byens børn. Der vil være massevis af sjove arrangementer, som I ikke vil gå glip af. 

Sommer på stranden

Hvem? Alle børn og deres voksne
Hvor? Børnekulturhus Amagerstrand

Der er åbent i værkstedet ved stranden hver dag i uge 28-31 både formiddag og eftermiddag, hvor der skal laves kunst i lange baner. Byg, tegn og mal sammen med den dygtige billedkunstner, Maria Lau Krogh. Da der er et begrænset antal pladser i værkstedet denne sommer, skal I tilmelde jer inden ankomst. 

Ta' på sommercamp

Hvor? I hele København

Københavns Kommune afholder gratis feriecamps mange steder i byen, hvor ungerne kan komme og blive klogere på og fordybe sig i lige præcis det, de synes er skægt. Tjek også GAME Feriecamp , hvor ungerne kan prøve kræfter med parkour, streetbasket, løbehjul og meget mere.

 

Fotos:  

1) Riddersalen  2)Thomas Damsbo 3)  Naturcenter Amager Strand 4) DGI Byen 5) Legeplads - Maria Eilsø GoMonkey 6) Frilandsmuseet - Brittany Overgaard 7) Caroline Meldgaard 8) DAC Carsten Höller 9) Paola Pivi – We are the Alaskan tourists. ARKEN. Foto: David Stjernholm 10) Caroline Meldgaard 11) Drømmeskibet, Maria Dønvang 12) Arbejdermuseet 13) Glyptoteket, Ana Cecilie Gonzales 14) Halifax 15) Børn i byen 16) Børnekulturhus Ama'r 17) Caroline Meldgaard

TIP: Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.