Sukker I efter lækker brunch med hele familien? Så læs med her, hvor vi har samlet 5 børnevenlige brunch-steder med både plads til leg og store armbevægelser.

Toldboden

Adresse: Nordre Toldbod 18-24, 1259 København K
På Toldboden er der masser af plads til børn, og barnevognen kan endda tages med indenfor. Hver weekend serveres stor, lækker brunch-buffet med alt fra røræg, bacon og pandekager til BBQ spareribs med ingefær, honning og soya. Der er virkelig meget at vælge imellem, så selv kræsne børn vil kunne finde noget, de kan lide. Mens I spiser, kan I passende holde øje med skibene i havnen gennem de store vinduer - en sjov udsigt for de små. Det koster 225 kr. for voksne, børn under 12 år spiser til halv pris, og børn under 2 år spiser gratis.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Toldboden (@toldbodencph) den

Cafe Tilda

Adresse: Stefansgade 47, 2200 Kbh N
På Nørrebro finder I den hyggeligste, børnevenlige cafe, der måske ikke serverer en decideret brunch, men en bunke småretter, som I kan stykke sammen til en skøn brunch. Her finder I alt fra granola og æg til tærter, croissanter og meget mere. Det sicilianske par, som står bag cafeen har som mission, at børn skal føle sig velkomne og det kan mærkes. Tilda har børnehjørne med legetøj og tegnetavle, så forældrene kan indtage morgenmaden med sænkede skuldre.

LÆS OGSÅ: De 5 cafeer med uderum

Café Sonja

Adresse: Saxogade 86-88, 1662 København V
Hyggelige Café Sonja på Vesterbro byder ikke kun på hjemlighed og uhøjtidlig stemning - men også på lækker lørdagsbrunch! Brunchen består af: økoboller, økorugbrød, økoost, økospegepølse, pandekager eller vafler, frisk frugt, hjemmekogt marmelade og overraskelser. Der er økokaffe/økote ad libitum og børnene får en økobrikjuice eller et glas mælk. Husk at cafeen også har et særligt indrettet børnerum, gode puslefaciliteter og godt udsyn til barnevogne. Prisen for brunch er 80 kr. (99 kr. inkl. friskpresset juice) for voksne og 45 kr. for børn.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Cafe Sonja (@cafesonja) den

Café Sweet Surrender

Adresse: Dybbølsgade 49 1721 København V
Café Sweet Surrender er en børnevenlig og non-profit café beliggende på Vesterbro. Her er både legehjørne til børnene, så de kan slå sig løs og plads til barnevognene udenfor. Stemningen er afslappet og priserne rimlige. Prøv deres lækre brunch, som bl.a. består af økologisk græsk yoghurt med hjemmelavet honningmusli, pålæg, humus, forskellig hjemmebag, ost, ovnristede kartofler mm. Brunchen koster 129 kr. (kaffe og the er ikke inkluderet i prisen).

LÆS OGSÅ: De 5 børnevenlige spisteder med et twist

Laundromat

Adresse: Elmegade, Aarhusgade & Gammel Kongevej
Laundromat har tre filialer i København, hvoraf de to på Østerbro og Frederiksberg er de mest børnevenlige. Her er nemlig indrettede legeområder, hvor ungerne kan hygge sig med legetøj. Alle tre filialer har også en særlig børnebrunch til de små bestående af bacon, røræg, pølser, hjemmelavede pandekager med ahornsirup og sæsonens frugt. Børnebrunch koster 82 kr., mens voksenbrunch ligger i prislejet 139-145 kr. 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af The Laundromat Cafe (@thelaundromatcafe) den