Jaaa, endelig kan vi komme ud og bruge byen igen! Men har du mistet overblikket over, hvilke fede oplevelser, der venter jer, og hvad de nye regler er? Se med her, hvor vi giver dig overblikket over steder, du igen kan besøge med dine børn. 

Tivoli FrihedenTivoli Friheden
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Læg vejen forbi Tivoli Friheden i hjertet af Aarhus, og prøv kræfter med de mange sjove forlystelser, og nyd synet af smukke farverige forårsblomster så langt øjet rækker. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15% i Tivoli Frihden

Den Gamle By
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Tag på en tidsrejse, og besøg Den Gamle By i Aarhus, hvor I kan folde vingerne ud og hygge jer på de store arealer, mens I bliver klogere på livet i de gamle dage. 

Dokk1
Krav om coronapas? Ja - dog ikke i borgerservice

Endelig kan du tage ungerne med på biblioteket igen! Tag en tur ned til Dokk1 og nyd at kigge i bøger i de rolige og skønne omgivelser, og lån jeres favoritter med hjem. 

Musikhuset Aarhus Jonas Høholt♥ Musikhuset Aarhus
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Musikhuset åbner først den 6. maj, men allerede nu kan du købe billetter til Aarhus Åbner Op - en hel måneds sommerfest i Musikhusparken. Der vil være både fodboldfest, koncerter, comedy, børneunderholdning og udsøgt gastronomi på programmet. Se programmet og køb billetter her

♥ Moesgaard Museum
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Tag familien med tilbage i tiden, og gå på opdagelse i stenalderen, vikingetiden og hvad museet ellers byder på af spændende udstillinger. Vi vil også foreslå, at I går en tur i det skønne grønne område omkring museet - eventuelt med en madpakke og et tæppe? 

♥ Naturhistorisk Museum
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

På Naturhistorisk Museum er der som altid masser at dykke ned i inden for evolution, biodiversitet og dansk natur. Kig forbi museets populære udstillinger 'Vores verden' og '99 arter', og gå også på opdagelse i deres særudstillinger. 

Væksthusene Science Museerne AarhusVæksthusene
Krav om coronapas? Ja

Med hele 4 forskellige klimazoner og et hav af flotte blomster og spændende planter, er der nok at tage sig til i Væksthusene. Flygt fra det halvkølige forårsvejr, og lad ungerne lege, at de er en tur i junglen eller regnskoven. 

KØN - Gender Museum Denmark
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

KØN har for nyligt skiftet navn og visuel identitet, men er i dan grad stadig et besøg værd! På kønsmuseet kan I blive klogere på kønnenes kulturhistorie. Med en aktivistisk tilgang tages der fat i relevante problematikker som ligestilling, seksualitet og #metoo. 

Steno Museet
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Dyk ned i astronomiens verden med forskellige stjerneoplevelser på det hyggelige museum. Lad også turen gå forbi den nye udstilling 'H.C. Ørsted på ny', og gå på opdagelse blandt opdagelser, store tanker og skabertrang. 

Gammel Estrup og Det Grønne MuseumGammel Estrup
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

På Danmarks herregårdsmuseum kan I nu igen gå på opdagelse på den gamle herregård og den tilhørende barokhave. Der er god plads og masser af luft til at slippe ungerne løs, og have en hyggelig dag uden for byen. Køber du entrébillet senest den 24. maj, får du et gratis sæsonkort, der gælder resten af året (gælder både Gammel Estrup og Det Grønne Museum). 

Det Grønne Museum
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Lige ved siden af Gammel Estrup finder I Det Grønne Museum, hvor I kan blive klogere på alt fra jagten og skoven til landbruget og maden. Køber du entrébillet senest den 24. maj, får du et gratis sæsonkort, der gælder resten af året (gælder både Gammel Estrup og Det Grønne Museum).

ARoS
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Museet med den famøse regnbue på taget har igen slået dørene op til en spændende verden af kunstneriske indtryk for store og små. Gå på opdagelse blandt museets 6 aktuelle udstillinger, og nyd at kunne se på kunst med familien igen. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% på årskort til ARoS

Byens restauranter og caféer
Krav om coronapas? Kun i forbindelse med indedørs servering

Både udendørs og indendørs servering er muligt for første gang i år, og vejret er helt perfekt til en hyggelig café-tur med familien. Tjek vores liste med nogle af byens mest børnevenlige spisesteder. 

 

Få svar på dine spørgsmål

Hvad er et coronapas? 
Coronapasset er dit bevis på, at du er færdigvaccineret, er blevet testet negativ inden for de seneste 72 timer eller er blevet testet positiv for mindst 2 uger og højst 6 måneder siden. Gælder alle, der er fyldt 15 år.

Hvor mange må man samles i øjeblikket? 
Fra den 21. april hæves forsamlingsforbuddet, så loftet lyder på 10 personer indendørs og 50 personer udendørs. Det forventes, at loftet hæves yderligere med et par ugers mellemrum, og kan ophæves fuldstændigt fra den 1. august.

Skal jeg bære mundbind?
Det er forsat en del af retningslinjerne, at der bæres mundbind indendørs. Men selvfølgelig må mundbindet fjernes, når du sidder ned - eksempelvis på en restaurant. Gælder alle, der er fyldt 12 år.

 

Fotos: 1) Musikhuset, foto: Jonas Høholt 2) Gammel Estrup og Det Grønne Museum 3) Aarhus Street Food