Foråret kalder, men hvad skal I lave? Vi guider til Aarhus' hyggeligste familieoplevelser lige her.  

Indeholder annoncer 


1. Musikhuset Aarhus: Ramasjang-sjov

Annonce

I Musikhuset kan I opleve en bunke fine oplevelser for hele familien. F.eks. kan ungerne møde deres store helte fra Ramasjang.

Glæd jer til: 

★  Onkel Reje og Brilles Megaheavy-show den 29. marts 

★  Cirkus Summarum Koncert  den 21. marts 

Tjek alle Musikhusets børneforestillinger lige her

Tip! Book billetter hurtigt, da de er meget populære


2. ARoS: Kunst i børnehøjde

Annonce

På ARoS kan I gå på opdagelse i inspirerende kunst, og deltage i familieværksteder og workshops, som tager udgangspunkt i aktuelle forestillinger. En perfekt weekend-destination med ungerne, som kan fordybe sig og udfolde sig kreativt. 

Tjek de aktuelle familieaktiviteter på ARoS lige her

Tip! Du får 20% rabat på årskort hos ARoS med Børn i byen Klubben


3. Salling Rooftop: Se byen fra oven

Tag elevatoren op til toppen af Salling, hvor deres Rooftop lokker med luft, plads, udsigt og masser af hyggekroge, hvor I kan tage et hvil, og enten nyde madpakken eller snuppe en familievenlig snack i caféen. Her kan I let komme rundt med barneveognen, og ungerne kan udforske terrassen i sikre rammer. 

Tip! Har I mod nok, kan I gå ud på glasrampen, og kigge ned på strøget under jer!


4. Tivoli Friheden: Kild i maven

Den 4. april står Tivoli Friheden klar til at gøre byens unger glade. Tag en tur i den hyggelige forlystelsespark i den smukke Marselisborgskov. Her kan ungerne få kild i maven af parkens mange forlystelser, møde Pjerrot eller nyde Tivoli Frihedens mange events, koncerter og temadage. 

Tip! I år åbner en helt ny forlystelse "Himmelrum", som er til de modige i familien. Her kastes I rundt og udfordrer tyngdekraften!


5. Moesgaard Museum: Natur & fordybelse

Besøg Moesgaard Museum, som ligger i unikke, arkitektoniske rammer midt i et fantastisk naturområde med vand og skov, som er perfekt til en gåtur. På selve museet kommer I tæt på fortidens og nutidens mennesker gennem de fascinerende fortællinger på museet. Tjek evolutionstrappen, når I kommer ind, og husk også at besøge den fine udstilling om Pompeji, der præsenteres i børnehøjde.

Tip! Børn har gratis entré på Moesgaard Museum


6. Naturhistorisk Museum: Krea med Shane Brox

Tag ungerne med på Naturhistorisk Museum, hvor I kan udforske en verden af genbrugsmaterialer skabt af Shane Brox. Her fortolkes FN's 17 verdensmål i børnehøjde - hjælp museet med at bygge videre på 'Vores Verden' i udstillingens arbejdsområde, hvor I kan klippe og klistre finurlige kreationer, der måske bliver en del af udstillingen.

Tip! Museumsbutikken er et besøg værd - her er små spændende sager, som vil fascinere ungerne!


7. Den Uendelige Bro: Luft og lys

Kom ud og få røde kinder af forårsluften - tag en tur ud på badebroen og kunstværket Den Uendelige Bro, som ligger ved Varna Strand/Ballehage Strand. Den cirkelformerede bro af træ løber fra strandkanten og ud i Aarhus Bugt og er også et perfekt udflugtsmål, hvis du og familien har lyst til at trække i badetøjet når sommeren kalder på jer.

 

Fotos: 1) Musikhuset Aarhus 2) ARoS: Lisa Balsby 3) Christina Smedegaard 4) Børn i byen 5) Moesgaard Museum 6) Naturhistorisk Museum Aarhus 7) Caroline Meldgaard