Hvert år har vores familie tradition for at tage på sommerferie i Norge, og vi er faste gæster ombord på Oslofærgen. 

INVITERET AF DFDS

Vores børn elsker nemlig færgen, da de føler, at det er her ferien starter, fordi her er muligheder for så mange aktiviteter. Vi ved dog, at i år vil være anderledes på grund af de mange restriktioner grundet Covid-19, og vi frygter, at turen ikke bliver helt som den plejer.

Alt er næsten som det plejer

Heldigvis bliver vores bekymringer bragt til skamme meget hurtigt. Bemandingen ombord er supertjekket, og har styr på selv de mindste detaljer. Restauranterne har forskudte åbningstider, så der aldrig bliver for mange gæster samme sted. Herudover bærer tjenerne handsker, ligesom der er opstillet rigeligt med spritstationer overalt på skibet. Vi føler os i meget trygge hænder, og børnene lægger faktisk ikke mærke til, at noget som helst er ændret. Udover at swimmingpoolen er lukket. De nyder at suse rundt på skibet og mærke den friske havluft på dækket, hvor vi alle bliver blæst godt igennem. 

Ægte feriestemning ombord

Om aftenen er der vanen tro hestevæddeløb i Columbus baren, hvor min ene søn vinder hovedpræmien, og kan snolde for 30 kr. i taxfree-shoppen. Også hestevæddeløbet er justeret i forhold til sikkerhed, så børnene får overrakt deres præmier ude ved bordene, i stedet for at samles på scenen. Vi slutter aftenen af med kortspil og et par skønne drinks - ungerne får hver en virgin mojito, der som navnet antyder, er uden alkohol. 

Hele følelsen på færgen er, at der er masser af plads og frihed. Vi kunne ikke forestille os en bedre måde at rejse på i denne tid. 

Skønt at komme sovende til ferien

Efter en god nats søvn i de behagelige kahytter med havudsigt, vågner vi op til en overdådig morgenmad. Igen er tjenerne på forkant, og sørger for at servere til gæsterne, så vi ikke selv skal tage mad i buffeten. Bordserveringen virker næsten som en forbedring af morgenmaden, da det hele kører snorlige. Vi har masser af tid til at spise og nyde havudsigten fra restaurantens panoramavinduer, da vi sejler ind i den smukke Oslofjord. 

 

Vi kører udhvilede og tilfredse fra borde, og nyder som altid, at vi har kunne spare de mange kilometer i bil, og faktisk komme helt sovende til ferien. 

 

Fakta

Læs mere om sikkerheden ombord på Oslofærgen her
Book færgeafgange her

 

Fotos: Caroline Meldgaard