Efterårsferien nærmer sig med hastige skridt, og vi er derfor klar med 15 styks børnevenlige aktiviteter i Aarhus!

Kartoffelferie på Kvindemuseet

Hvor: Kvindemuseet
Hvornår: 12.-20. oktober kl. 10-17
I gamle dage fik børn fri fra skole om efteråret, fordi de skulle hjælpe deres forældre med at grave kartofler på markerne. Kvindemuseet har taget kartoffeltemaet til sig i efterårsferien, og disker op med masser af kartoffelaktiviteter – såsom at bygge kartoffeldyr, lave kartoffeltryk, dyste i kartoffelsækkeløb eller gå på kartoffeljagt.

Filmworkshop for børn

Hvor: Potemkin
Hvornår: 14.-18. oktober kl. 9-15
Vær med, når Potemkin byder på en uges workshop for børn og unge i alderen 10-14 år med interesse for film og medier. Det bliver en uge med filmoptagelser, redigering, leg og hyggelig afslutning med deres helt egen Oscar Night. Undervisningen foregår i hjertet af Aarhus og de unge mennesker vil være i trygge hænder af professionelle filmskabere fra branchen. Husk at der er tilmelding og begrænset pladser.

Efterårsferie på ARos

Hvor: ARoS
Hvornår: Hele efterårsferien
Besøg ARoS i efterårsferien, der byder på masser af kunst og kreative aktiviteter for hele familien. Her kan I f.eks. prøve en ny gratis kunstjagt, hvor I skal på jagt efter skulpturer. Bagefter får I en præmie, som kan hentes i cafeen. I ferien kan I også deltage i "Kreativ familie-aktivitet" og komme med på familietur.

Aktiv efterårsferie: Hoppeland og skaterbane

Hvor: DGI Huset
Hvornår: Uge 42 kl. 7-22
I efterårsferien omdannes DGI Huset til ét stort legeland! Her kan I brænde krudt af på hoppepuder, klatrevægge og i springsalen, der er åben med trampolin, springgrav, balancebomme, minitrampolin mm. Lørdag og søndag bygges den største hal desuden om til en stor skaterbane, hvor man kan stå på løbehjul, rulleskøjter eller skateboard.

Vilde oplevelser i Kattegatcentret

Hvor: Kattegatcentret
Hvornår: 12.-20- oktober kl. 10-17
Tag et smut i Kattegatcentret og fodr din egen krabbe! Du kan også sige hej til den nye sælunge Ebbe, som elsker børn. Bliver I sultne, kan I få lidt fiskesuppe – så vi bliver i temaet. Hver time bydes på nye, sjove oplevelser og aktiviteter for børn og deres forældre.

10 (U)hyggelige timer 

Hvor: Aarhus Børnehøjskole
Hvornår: 14. oktober
Kom med, når Aarhus Børnehøjskole inviterer til 10 (U)hyggelige timer! Her skal I være kreative, legende og udfordrende - og der skal bl.a. bages, leges og røres ved mærkelige ting. Der vil også være middags- og aftensmad til børnene. Arrangementet henvender sig til børn i alderen 6-13 år.

Besøg den nye legeplads i Botanisk Have

Hvor: Botanisk Have
Hvornår: Altid
Smut forbi Botanisk Haves spritnye 3000 kvadratmeter store legeplads i ferien. Legepladsen rummer et væld af redskaber, klatrestativer, rutsjebaner, svævebaner og meget mere, der kan underholde både små og store børn. En tur til den nye legeplads er en oplagt mulighed for frisk luft og et ophold i naturskønne områder.

LÆS OGSÅ: De 3 hemmelige legepladser & 5 fede legepladser i Aarhus

Hyggelig efterårsferie på Naturhistorisk Museum

Hvor: Naturhistorisk Museum
Hvornår: 12. oktober kl. 9-17
På Naturhistorisk Museum står den på hyggelig uhygge! Hver dag er programmet fyldt med sjove og lærerige aktiviteter, bl.a. en skattejagt, der tager børnene rundt blandt de forskellige udstillinger. Der kommer også besøg fra heksen Disa Freydis, der koger heksebryg på hønsefødder, larver og grøntsager, som I kan smage på, hvis I tør.

Nattens Tivoli

Hvor: Tivoli Friheden
Hvornår: 12.-20- oktober kl. 11
I forbindelse med Tivoli Frihedens Halloween-åbning afholder Teaterhuset Filuren sin traditionsrige mini-musical, der spiller hele efterårsferien. I år kan I møde de eventyrlystne kusiner, Augusta og Lea, der skal redde Tivoli fra monstre og andre uhyggelige skabninger.

LÆS OGSÅ: Efterårets børnevenlige teaterforestillinger

Efterårsferiekursus - Forny dit værelse

Hvor: MiniKUNSTEN
Hvornår: 17.-19. oktober kl. 14-16.
Børn fra 6-12 år kan i ferien komme på deres helt eget 3-dagskursus, hvor de skal  lave lækre ting til børneværelset. De tre dage bruges på kreative projekter, hvor der er fokus på personlig hygge og pynt, smarte opbevaringsmuligheder og meget mere. Husk tilmelding senest d. 6. oktober.

Efterårsferie og Halloween i Tivoli Friheden

Hvor: Tivoli Friheden
Hvornår: 12.-20- oktober kl. 11-21
Der er uhygge for hele familien, når Tivoli Friheden slår dørene op i efterårsferien til et kæmpe Halloween-land. Der er underholdning og aktiviteter hver dag hele ugen – bl.a. kommer DR's Hr. Skæg på besøg ved Friluftsscenen hver dag kl. 14. Når mørket falder på, bliver hele Tivoli belagt af flotte lys.

Husk at I igen i år også kan besøge det "Det makabre madhus”, og Illusionsfabrikken, der som noget helt nyt, vil være forvandlet til Delusions-FABRIKKEN om aftenen!

LÆS OGSÅ: Årets Halloween-guide til Aarhus og omegn

Allehelgen i Den Gamle By

Hvor: Den Gamle By
Hvornår: 12.-20- oktober kl. 10-17
Uhyggen breder sig også i de brostensbelagte gader i Den Gamle By. Her vil der i ferien være masser af aktiviteter på programmet, men især ved roelygte-stationen er der noget at komme efter. Her kan I snitte jeres egne uhyggelige roelamper, der i 1800-tallet blev brugt til at skræmme naboerne.

Nørdbase SCIENCE 2019

Hvor: Steno Museet
Hvornår: 12.-20- oktober kl. 9-17
Science Museerne elsker nørder, og derfor er der selvfølgelig en masse sjove nørderier på museerne i ferien. Her kan I spille grundstof-banko, hjælpe med forsøg, tage en masse selfies i selfie-laboratoriet, gå på opdagelse i atomfysik eller tage en tur i vindtunnelen.

For de allermindste: Dans Baby Dans

Hvor: Bora Bora
Hvornår: 12.-24. oktober
"Dans Baby Dans" er en interaktiv dansefestival for de alleryngste, som starter den 12. oktober. Her kan du tage din baby med til forestillinger, der vil vække både deres nysgerrighed og berige deres fantasi. Børnene får lov til at komme helt tæt på danserne, bl.a. ved at kravle ind i scenografi og udforske den sammen med danserne og deres forældre.

Teaterforestillinger

Efterårsferien byder på masser af fede forestillinger for børn. Tjek f.eks.

Skrivebordet på Teater Refleksion
Jeg kan huske alting på Teatret Gruppe 38
Chicks på Teaterhuset Filuren

 

HUSK også at tjekke vores guide til efterårsferie i København



Fotos: 1) Kvindemuseet 2) Kattegatcentret 3) Nattens Tivoli, 4) Tivoli Friheden, 5) Steno Museum 6) Søren Meisner