Teater Refleksion er en lille perle af børnekultur midt i Aarhus, som i den grad er et besøg værd. Og teatret, som er kendt for sine kunstneriske og æstetiske opsætninger for børn, har i år meget at fejre!

ANNONCE

Tre årtier med underholdning af højeste kvalitet

Nogle af de største oplevelser, vi kan give vores børn, er den slags, der sætter følelser og refleksioner igang, og indleder gode snakke om stort og småt. Disse oplevelser finder I blandt andet hos Teater Refleksion, der i år runder 30 år, og har holdt til i de centrale lokaler i Frederiksgade de sidste 10 år. Stedet slår sæson efter sæson dørene op til en række dukke- og animationsforestillinger, der rammer publikum lige i hjertet. Og i år er selvfølgelig ingen undtagelse!

På tværs af køn, alder og kultur

En tur i teatret er på mange måder magisk, ligegyldigt om du er 3 eller 60 år. Men det er sjældent, at en forestilling formår at fange publikummer fra flere aldersgrupper og kulturer på én og samme tid. Netop dette er Teater Refleksion dog eksperter i. 

Ved samtlige af teatrets forestillinger er det nemlig tydeligt, at formålet er at aktivere følelser, der handler om at være et menneske i verden. Kærlighed, glæde, vrede og ensomed er bare nogle af de temaer, der arbejdes med, og som både børn og vokse, piger og drenge kan relatere til. På den måde gøres publikum til en aktiv del af teaterstykkerne, da temaerne opfattes helt individuelt fra person til person. Og det er netop dette greb, der gør oplevelsen så rørende og ægte for alle. 

Forestillinger, der aldrig går af mode

I løbet af teatrets 30 år, er det blevet til hele 28 produktioner med dukke- og animationsteater, som børn og deres voksne er blevet underholdt og rørt af gennem tiden. Og selvom mange af forstilligerne har en del år på bagen, gør det dem ikke mindre relevante i dag. 

Broder Sol, Søster Måne blev for eksempel opført for første gang for 27 år siden, men rørte publikum på scenen i Frederiksgade så sent som december 2019. Kasse-Madsen er fyldt 13 år, og har de sidste par år tryllebundet børn og voksne i både Danmark, Japan og Canada. Farvel hr. Muffin og Himmelsange har begge 15 års jubilæum, og kan opleves i løbet af den kommende sæson, som desuden byder på teatrets hidtil største sæsonprogram med flere forskellige dukke- og animationsforestillinger, samt flere kreative familieworkshops. 

Se sæsonens program, og læs mere om teatret her

Fotos: 1) Himmelsange, André Andersen 2) Om lidt er alting nu, Tanja Eijgendaal 3) Skabelse, Kaare Viemose, Mariann Aagaard 4) Claymation