Vil du gerne lave sjove og festlige DIY-projekter med børnene, som samtidig er bæredygtige? Så læs med her, og se hvordan Panduro gør det muligt at være kreativ med god klima samvittighed.
 
ANNONCE I SAMARBEJDE MED PANDURO

Vælg kvalitetsprodukter fra Panduro

Når man snakker bæredygtighed indenfor DIY, er det alfa og omega, at materialerne til det, er af god kvalitet. Her menes ikke kun produkter, som har en lang holdbarhed, men også produkter, som er fri for uønsket kemi, er blevet produceret forsvarligt, sælges i genanvendelig emballage mv. Og det er netop her Panduro kommer ind i billedet: Panduro arbejder nemlig aktivt med at sikre bæredygtighed i alle led.

Panduros bæredygtighedsmål

Udgangspunktet for Panduros bæredygtighedsstrategi bygger på FN's 17 Verdensmål, hvoraf de fokuserer på følgende fire bæredygtighedsmål:

Ansvarligt forbrug og produktion
Panduro ønsker at tilbyde sikre og bæredygtige produkter samt at fremme den cirkulære økonomi.

Anstændige jobs og økonomisk vækst
Panduro ønsker at samarbejde med ansvarsfulde leverandører og være en attraktiv arbejdsgiver.

Klimaindsats
Panduro ønsker at reducere klimapåvirkningen fra transporter og klimapåvirkningen fra egne aktiviteter.

Sundhed og trivsel
Panduro ønsker at inspirere til kreativitet for at fremme den mentale sundhed.

Arbejdet med at bidrage til Verdensmålene er godt igang, vidste du f.eks. at...?

  • 70% af Panduros indkøb kommer fra leverandører i Europa
  • 25% af bøtterne til Panduros hobbylak er fremstillet af genvundet plast
  • Panduros har udskiftet deres hobbyrør af PVC-plast med emballager af pap
  • Alle nye artikler under Panduros eget varemærke skal have 100% genanvendelige emballager senest i regnskabs- året 2022/23
  • Panduro har en Animal Welfare Policy, der stiller krav til god dyrevelfærd

I kan læse hele Panduros bæredygtighedsrapport her.

Det skal I gå efter, når I shopper hos Panduro

Når I skal shoppe klimavenligt hos Panduro, er det en god idé at holde øje med følgende mærkninger:
 
 
Svanemærket. Svanen er Nordens officielle miljømærke, og står for bæredygtig ressourceforbrug og et giftfrit miljø.
 
 
FSC-mærkning. FSC®-mærkede træ- og papirprodukter sikrer, at materialet, der er anvendt til produktet, kommer fra ansvarligt drevne skove.
 
 
I Panduro finder I f.eks. Svanemærket maling til børn og møbelmaling, ligesom både Panduros egne påskeæg, papirblokke og pensler er FSC-mærkede. Det er Panduros ambition, at udvide sortimentet af produkter med bæredygtigheds- og miljømærkninger, og de arbejder aktivt på at få flere. Læs mere om Panduros bæredygtige sortiment her.

Brugsværdi og genbrugsmaterialer

Hvis I gerne vil kaste jer over klimavenlig DIY derhjemme, er det også en god idé at tænke over brugsværdi og levetid, inden I går igang. F.eks. er pynt til højtider gode bæredygtige projekter, idet det kan tages frem år efter år, og skabe glæde og værdi mere end én gang. Det samme gælder f.eks. perler, som kan genbruges til nye projekter.

Derudover er det en god idé at se, hvad I allerede har liggende derhjemme, inden I går i Panduro og køber ind. Er der noget I kan bruge? Måske nogle gamle emballager fra køkkenet eller flyttekasser fra kælderen, som kan få nyt liv? Tænk i genbrug!

Hold kinesisk nytår med toiletpapirsruller


Julen og nytåret er forbi, og der er længe til både fastelavn og påske. Men bare rolig! Den 1. februar er det kinesisk nytår, så der er ingen undskyldning for ikke at pifte de kedelige vintermåneder op med sjov diy-pynt - der selvfølgelig også er klimavenligt! Vi guider jer lige her.
 
Det skal I bruge
Tomme toiletpapirsruller og/eller køkkenruller
Noget pap fra gammelt emballage, evt. en papkasse
To styks gamle spisepinde
Svanemærket maling fra Panduro, rød og guld
Snor/garn
Pensel
Saks
Limpistol
Silkepapir
Glimmerpapir, vi har brugt mosgummi fra Panduro
Sort tusch
Ståltråd


Sådan gør I

Kinesisk fyrværkeri-dekoration
1. Mal 8 styk toiletpapirsruller med rød maling og lad dem tørre, mal herefter enderne med guld maling og lad det tørre
2. Klip en trekant ud af pappet og mal den rød, lad den tørre og mal herefter også en kant med guldmaling på trekanten
3. Find et flot kinesisk tegn på nettet, og tegn det på trekanten. Vi har fundet det kinesiske tegn for "tiger", da vi går ind i tigerens år - brug evt. Google Translate
4. Tænd limpistolen, og lim en lang snor bagpå trekanten
5. Forbind toiletpapirrullerne to og to med en et stykke ståltråd, som limes på indersiden. Bind dem herefter på snoren, og hæng trekanten op på væggen som dekoration.
 
Raketter
1. Mal en køkkenrulle og en toiletpapirsrulle med guldmaling og lad dem tørre
2. Lav to runde cirkler af glimmerpapiret, og klip en linje ind til midten af cirklen, så de kan formes som to kegler. Lim dem sammen med limpistolen og placér dem på toppen af rullerne
3. Lav en masse strimler af silkepapiret og lim dem på indersiden af raketterne
4. Lim ligeledes en spisepind på indersiden af hver raket, så de kan sættes i en vase, potteplante el.lign.
 

God fornøjelse!