Så blev det endelig jul! Og derfor er byen spækket med masser hyggelige juleaktiviteter for hele familien. Vi guider til de allerbedste juleaktiviteter både i og lidt udenfor København lige her.

Julekortet❤️ Juleteaterforestillinger

Byens teatre opsætter masser af skønne juleforestillinger for hele familien - og med en tur i teatret er julestemningen sikret! Oplev f.eks. klassikere såsom Nøddeknækkeren i Tivoli og Et juleeventyr på Frilandsmuseet. Igen i år opsætter Eventyrteatret selvfølgelig også en juleforestilling, dette år: Julekortet. Tjek vores guide: Årets juleteaterforestillinger 2018

Julemand
❤️ 
Mød julemanden

Ingen jul uden julemanden! Heldigvis kan junior møde den tykke rødklædte mand med hvidt skæg flere steder byen. F.eks. er han at finde i Tivoli, på Bakken og i flere af storcentrene. Tjek vores guide: Her kan du møde julemanden

Jul i tivoli
❤️
Jul i forlystelsesparkerne

Flere af Sjællands forlystelsesparker inviterer indenfor til julehygge. For første gang nogensinde holder både Bakken og Zoologisk Have København f.eks. åbent til jul med masser af smukke lys, boder mm. Tjek:
❤️ Jul på Bakken
❤️ Jul i Tivoli
❤️ Jul i ZOO

TIP: Gå heller ikke glip af: Lyset tændes på d'Angleterre 2018


❤️ Jul i kirkerne

Foruden de traditionelle julegudstjenester, afholder de lokale kirker ofte også andre hyggelige julearrangementer, som f.eks. julekoncerter og julemarkeder. Tjek din lokale kirkes hjemmeside.


❤️
Julemarkeder

København og omegn byder på masser af hyggelige julemarkeder i november og december måned. Her kan I næsten altid shoppe julepynt, julegaver og brugskunst og smage på lækkerier såsom brændte mandler, gløgg og æbleskiver. Ofte kigger julemanden også forbi. Tjek vores guide: Årets julemarkeder 2018


❤️
Kreativ jul

Elsker junior at være kreativ? Og mangler der måske et par julegaver under juletræet? Eller måske bare lidt ekstra julepynt? Så sæt kurs mod byens kreative juleværksteder:

❤️ Lav julegaver i Børnenes Værksted på SMK
På SMK kan ungerne lave hjemmelavede julegaver i Børnenes Værksted alle weekender fra d. 1.-23. december.

❤️ Kludedukkeværkstedet på Arbejdermuseet
Børnene kan lave deres egne kludedukker i alle weekender i juleperioden og i juleferien fra d. 22.-30. december.

❤️ Juleferieaktiviteter i Louisiana Børnehus
Fra 21. december - 2. januar (undtagen 24., 25. og 31.12 samt den 1.1.) kan ungerne bage månekager, lave julepynt, bygge rumraketter mm. i Louisianas Børnehus.

❤️ Julemandens værksted i Nansensgade
Kom til hyggeligt juleværksted for børn lørdag d. 8. december kl. 10-13 og 13-16. Der skal laves mange fine og spændende julegaver: lækre julesmåkager, flotte æsker, fine viskestykker og flotte kort. Workshoppen foregår i Paperos hyggelige værksted, Nansensgade 67 kld. tv.

❤️ DIY derhjemme
Tjek også vores mange jule-DIY guides:
Jul med Panduro
Genbrugsjulepynt af plastikflasker
Juletræ af Hamperler
Lucia engle af julekugler

LÆS OGSÅ: 7 anderledes julegaveideer til ungerne

Jul på Arbejdermuseet
❤️
Jul på museerne

Mange af byens museer fejrer også julen. Besøg f.eks.

❤️ Weekender i december: Julejagt for børnefamilier på Amalienborg
De kongelige juletraditioner på Amalienborg er blevet PIST VÆK! Kom og hjælp elefanten Hannibal med at finde spor og julerier rundt på museet. Deltagelse i aktiviteten er gratis, når entréen for den voksne ledsager er betalt. Billetter skal dog bookes.

❤️ 22. nov - 30. dec: Jul på Arbejdermuseet
Oplev kravlenisser, butikspynt, guirlander, småkager, honninghjerter, varm kakao og glade smil. Gratis juleomvisninger, juleskattejagt for børn samt kludedukkeværksted.

❤️ 1. dec - 30. dec: Jul på Zoologisk Museum
Ta' på nissejagt og besøg nisseudstillingen på Zoologisk Museum i december måned.

❤️ Udvalgte dage: Jul på Christiansborg Slot
De tre første weekender i december kan I møde staldnissen, og lave jeres egne piberensernisser i juleværkstedet. Frem til den 26. december kan I også opleve kongelige juleborde.


❤️
Jul på bibliotekerne

Der er masser af julehygge at finde på byens biblioteker! Her afholdes ofte forskellige jule-kreaworkshops, vises julefilm mm. Tjek dit lokale bibliotek, og se hvordan de fejrer julen.


❤️
Julefilm

Ta' familien med i biografen og oplev et sandt juleeventyr på det store lærred. I december måned spiller f.eks.:

❤️ Nøddeknækkeren og de fire kongeriger (Psst: læs også vores anmeldelse af filmen her.)
❤️ Julemandens datter
❤️ Grinchen (premiere 29. nov)
❤️ ... Og for de voksne: Den tid på året

I december kan I også besøge Cinemateket, som viser gamle amerikanske julefilm. De inviterer også til julestue i Asta Bar, som bl.a. byder på juleklip, musik og højtlæsning. Det vil også være muligt at se eller gense "Far til fire - til julebal i nisseland" den 8. december. Læs: Jul i Cinemateket

❤️ Juleopskrifter

Ingen jul uden hjemmebag og konfekt! Tjek vores mange juleopskrifter her:

❤️ Æbleskiver med speltmel
❤️ Jødekager
❤️ Julesmåkager
❤️ Luciaboller
❤️ Hindbærkonfekt
❤️ Nem julegodte: Chokoladekranse

 

 

TIP: Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.

Fotos:
1. Juletræ af Romeika Cortez
2. Eventyrteatret: Ole Mortensen
3. Julemanden af
Romeika Cortez
4. Lucia af
Romeika Cortez
5.
Tivoli indgang: Lasse Salling/Tivoli
6. Kirke
7. Julemarked i Nyhavn af Romeika Cortez
8. Krea / Pexels
9. Nisse i træsko af Arbejdermuseet
10. Kirke / Pexels
11. Pige med bog / Pexels
12. Still fra "Julemandens datter" / kino.dk