Tag hele familien med på ridetur, og oplev naturen sammen fra hesteryg. Vi har samlet 5 forskellige steder i Aarhus og omegn, hvor både nybegyndere og øvede kan komme på rideture i naturen.


1. Fuglsang Rideture

Hos Fuglsang Rideture - der ligger ca. 30 minutters kørsel fra Aarhus - kan I komme på trækketure i skoven på deres rolige islandske heste. Mor, far, bedsteforældre eller en anden voksen trækker hesten gennem en dejlig tur i skoven. Ruten er afmærket så det er let at finde rundt. 

Hvor:
Fuglsang Rideture
Gudenåvej 34 
Sdr. Vissing
8740 Brædstrup 

2. Møllegaard islandsheste

Møllegaard islandsheste tilbyder turridning med guide hele året rundt. Her rider I fra toppen af Ormslevbakken og ud i det naturskønne område ved blandt andet Brabrand Sø og True Skov. Det er muligt at komme på en "begyndertur", hvis I ikke har erfaring med at ride. Turen varer halvanden time. 

Hvor: 
Møllegaard islandsheste
Ormslevvej 325
Ormslev
8260 Viby J

LÆS OGSÅ: De 5 rideture for store og små i København

3. Rønbækgård

Tag på ridetur i Himmerrigsskovens smukke omgivelser med Rønbækgårds islandske heste. Turene tilpasses i forhold til, hvor meget erfaring I har, så alle kan være med. Det er blandt andet muligt at booke en ridetur, hvor du stille og roligt bliver båret gennem landskabet på hesteryg. 

Hvor:
Rønbækgård islænderrideskole og stutteri
Rønbækvej 35
8382 Hinnerup

Turridning Mols bjerge
4. Turridning Mols Bjerge

Hos Turridning Mols Bjerge kan I opleve Mols Bjerge fra hesteryg. De tilbyder trækture til børn eller voksne, og hvis du er øvet rytter, kan du komme turridning med en erfaren guide - guiden kender hestene godt og fortæller om det smukke landskab, som I rider igennem. 

Hvor:
Turridning Mols Bjerge 
Elbjergvej 5, Fuglsø
8420 Knebel

LÆS OGSÅ: De 5 hemmelige spots i Aarhus

5. Seldrup Islandsheste

Hos Seldrupgård kan I ride i den skønne natur omkring Moesgaard/Fløjstrup skov syd for Aarhus. Her får I mulighed for at møde naturens dyr på tæt hold. Turene er fælles, så du skal kunne følge med i alle gangarter - der rides dog aldrig i vildt tempo.  

Hvor: 
Seldrup Islandsheste
Fuldenvej 119
8330 Beder

 

Foto: 1) Fuglsang Rideture 2) Turridning Mols Bjerge