Lad børnene hoppe løs i Københavns fede trampolinparker. Her er der garanteret adrenalin, røde kinder - og selvfølgelig masser af sjov.


BOUNCE

BOUNCE er et sjovt, spændende og nyt koncept indenfor actionsport og fitness på Amager, som ungerne (og deres voksne) vil elske - her er alle velkomne fra 3 år. Glæd jer til nogle af Danmarks allerstørste trampoliner, prøv kræfter med parkour- og freerunningområder, oplev dodgeball, slam dunk og en helt unik forhindringsbane, hvor ungerne kan øve tricks og lege Ninja Warrior. I finder også en café hos BOUNCE og så er der fri parkering. 1 times hop koster 135 kr. og 2 timer koster 195 kr. Bemærk der er rabatter at hente for børn under 110 cm, studerende og grupper.


AIRTRIX

AIRTRIX er en spritny og gigantisk stor klatre- og trampolinpark i Nordhavn, på Østerbro. Adrenalinparken byder på et væld af udfordringer, heriblandt masser af fede trampoliner. F.eks. finder I både en freestyle zone, performance trampoliner, store aibags, interaktive vægge og meget andet. Læs om de forskellige trampoliner HER. Mens de større søskende boltrer sig i parken, kan de 0-4 årige hygge sig i deres helt eget miniland med mini-trampoliner, klarevæg, boldhav m.m. Priserne varierer alt efter varighed og om det er AirJump, MiniJump eller AirGroup - BabyJump er gratis!

xjump
XJUMP

XJUMP har en stor trampolinpark i Skovlunde. Her kan børnene slå sig løs på et free jump område, en høvdingebold bane, 4 performance trampoliner med walking-wall til, ninja-warrior bane, skumgrav med battle-beam, skumgrav, samt et kids område med trampoliner. Mens ungerne hopper, kan forældre nyde en kop kaffe i parkens café, hvor det også er muligt at købe mad. 1 times Xjump Fri koster 60 kr. for børn under 5 år, mens det koster 125 kr. fra 5 år og op (eksklusiv skridsikre Jumpsokker).

Bemærk: Alle parker kræver, at man udfylder en ansvarsfraskrivelse. Gør det hjemmefra og spar tid. Se XJUMP HER, AIRTRIX HER og BOUNCE HER.

Se også vores videoguide til trampolinparkerne lige her:

Fotos: 1. BOUNCE 2. AIRTRIX 3. XJUMP