I forbindelse med årets julegaveræs, vil Børn i byen gerne opfordre til, at vi fortsætter de gode vaner med at støtte lokalt, og lægger danske pakker under juletræet! Find inspiration blandt en masse lækre danske brands til ungerne lige her.

INDEHOLDER ANNONCE

    
    TIL BØRNEVÆRELSET

Børneværelset bør være et hyggeligt og inspirerende rum, der indbyder til sjov og leg. Med en strikket krammekroko i sengen, en flot sengehimmel, en solid bænk og de fineste filtblade på væggen, hjælpes den gode stemning i rummet godt på vej. Alle de fine sager er fra skønne Sebra, der producerer børneinteriør med øje for sikkerhed, funktionalitet, kvalitet og bæredygtighed. Produkterne kan købes hos en af deres mange forhandlere landet over.

  
    
BLØDE PAKKER

Kender du en lille krudtugle, der konstant vokser ud af sit gode tøj, får huller på knæene og pletter på blusen? Så er det måske en idé med et par bløde pakker under juletræet. Skal både barn og forældre være glade for pakkernes indhold handler det om at finde noget komfortabelt i god kvalitet, og måske i en sjov farve eller et fint mønster? Hos gode danske NAME IT finder du det hele - og lidt til!

  
   
TIL GØR-DET-SELV-BØRNENE

Kender du en lille pige eller dreng, der drømmer om at være med, når der skal bygges og bores derhjemme? Så er det den helt perfekte julegave med lidt sødt træværktøj under træet! Dette fine udvalg er fra det danske brand MaMaMeMo, og er alt sammen fundet i den store konstruktion-kategori hos Lirum Larum Leg, hvor der gemmer sig mange skatte til små bygge-børn. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10% hos Lirum Larum Leg

    
    BLØDE VENNER

Er der noget de fleste børn elsker, er det bamser og dukker, som de kan lege med i timevis eller kramme med ved sengetid. Maileg er et dansk brand, der laver både store og små bløde venner til familiens mindste. Så måske kender du én, der skal have et par små bløde venner med tilhørende dukkehus, der indbyder til masser af leg, eller én, der er vild med store bløde tøjdyr, som vil elske at kunne kramme et sødt safaridyr i yndlingsfarven - eller en klassisk teddybjørn?

  
   TRÆLEGETØJ

Giv familiens små julenisser en julegave, der vil bringe stor glæde både i legen og i indretningen. Det fine, lyse trælegetøj giver de små mange timers leg med fordybelse i puslespil, hygge i det lille legekøkken med tilhørende mad og gode motoriske udfordringer på den trehjulede cykel. Find det hele hos en af landets Sebra-forhandlere, og læg det under træet!

   
   
TIL DET LILLE SKRIVEBORD

Giv en julegave, der udover at tjene et godt formål, også passer godt ind i indretningen på det stilbevidste børneværelse. Med en sød bamseformet holder til farveblyanterne, en flot kugleramme, der kan lære barnet at tælle og regne, et penalhus eller en lille æske, der kan indeholde hvad som helst, er der garanti for, at årets julegave bliver taget flittigt i brug. Det hele er fra danske Liewood, der desuden laver både legetøj, service, tøj, babyudstyr og meget andet i den fineste kvalitet og æstetik. 

   
    TIL KØKKENHJÆLPEREN

Hvis du kender et barn, der kan lide at hjælpe til i køkkenet, lave mad i legekøkkenet eller som sætter pris på finurligt service, er her et par bud på en god julegave! Forklædet fås i flere forskellige farver og mønstre til den lille hjælper, legetøjsgrydesættet ligner rigtigt køkkengrej, og maden vil med garanti smage endnu bedre, hvis den serveres på stel med frugt- eller safaritema. Hele molevitten er fra danske ferm LIVING, der udover et stort udvalg til ungerne, også har en masse lækkerier til hjemmet. 

   
    GRØNNE PAKKER

...af den bløde slags! Når den lille garderobe skal fornyes, er der flere og flere, der går op i, at tøjet er bæredygtigt produceret, så det er så godt for de små som muligt, mens der bliver passet på miljøet og sikret gode arbejdsforhold. Derfor vil en blød julegave fra det danske tøjbrand VACVAC studio bringe glæde hos både de små og deres voksne! Tøjets kvalitet er helt i top, og du kan finde bæredygtige sager både til de allermindste og de store børn. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15% hos VACVAC studio

   
    GODNAT-TID

Bløde sager til sovestunden er et must med små børn - og hvorfor ikke finde noget, der også er pænt? Måske er der en ny baby på vej i familien, som skal forkæles med en smuk babynest, en dejlig tryg sengerand til tremmesengen, et svøb at falde til ro i eller noget lækkert sengetøj. Sengetøjet fås desuden i både junior- og voksenstørrelse, hvis der er andre i familien, der kunne have brug for lidt luksus på dynerne. Det hele er fra danske by KlipKlap, og er produceret i den lækreste kvalitet!

   
    LEGETØJ TIL STORE OG SMÅ

Det er næsten en klassiker at give ungerne LEGO® i julegave - men det er der altså en god grund til. Klodserne kan underholde flere af familiens generationer i timevis, og det er kun fantasien, der sætter grænser, når der skal bygges alverdens ting og sager. Tag en tur forbi LEGO® Store på Strøget, og få én på jule-opleveren, mens du køber fantastiske danske gaver til familiens børn og barnlige sjæle. 

   
GAVEKORT

Noget børn næsten altid har brug for, er nye sko - for sæsonen skifter og fødderne vokser konstant. Det er dog svært at købe sko til andre, så det er på mange måder ikke den oplagte julegave. Men danske Pyk Copenhagen har lavet et fint gavekort, som med garanti vil falde i god jord!

Oplevelsesgaver er også altid et hit! Men hvis du ikke kan finde på en bestemt oplevelse at give, vil et gavekort til Børn i byen Klubben være oplagt. Med et medlemskab hos os får familien adgang til massevis af rabatter og gratis tilbud rundt omkring i byen - og når du køber et gavekort, får du et værdibevis til Panduro på 150 kr. med kvit og frit!

 

Fotos: 1-4) Sebra Interior 5-8) NAME IT 9-12) MaMaMeMo, Astrup Group 13-16) Maileg Aps 17-20) Sebra Interior 21-24) Liewood 25-28) ferm LIVING 29-32) VACVAC studio 33-36) by KlipKlap 37) Pyk Copenhagen 38) Børn i byen