Forventningerne var høje, og dagene blev talt ned. Endelig kom søndagen, som især min femårige søn havde glædet sig til – det var nemlig dagen for hans første tur til Djurs Sommerland. Så udstyret med barnevogn, madkurv, og godt humør tog familien bestående af to voksne og to drenge på to et halvt og fem hul på en hel dag i legens tegn.

Straks vi var forbi billetlugen, løb børnene af sted mod de første forlystelser. Først tog vi dog et lille stop ved en bod, hvor man ganske praktisk kunne udstyre sine børn med et gratis ‘find hinanden’-armbånd. Vi begyndte legeodysseen i Lilleputland – et område med forlystelser primært for de helt små. Vores lille gut var da også ret vild med især flyvemaskinerne i Karlos Flyveskole - hvor farmand i øvrigt levede sig pænt meget ind i rollen som jægerpilot! Storebror var dog ude efter lidt mere action. Derfor styrede vi som det næste mod Speedy Gonzales, som er en rigtig sjov rutsjebane, hvor nedfarten foregår i gummibåde. Og efter denne direkte videre til Colorado River.

Selvom det så ud til, at udvalget af mad og drikke var både varieret og lækkert, var vi godt tilfredse med at stille sulten med vores medbragte madpakker. Heldigvis har parken flere gode, grønne områder med bænkeplads til alle dem, som har valgt den “fornuftige” model med hjemmebragt mad. Så var der til gengæld råd til en kæmpeis bagefter!

Da isen var fordøjet og lillemand lagt til at sove i barnevognen, tog far og mor på skift en tur med den ældste i parkens nye watercoaster, Skatteøen. Første del af turen går gennem et eventyrligt scenarie af pirater og blæksprutter. Derefter får den fart på, og ingen kan undgå at skrige af lige dele fryd og frygt. Vi voksne var faktisk lige så begejstrede som sønnike, som gerne havde taget flere ture, hvis ikke køen var så forholdsvis lang. Vi nåede et par af de vilde forlystelser mere – disse var klart min femåriges favoritter. Og så lige en tur i de klassiske cykelbåde, hvor alle kan være med. Vejret var desværre lidt gråt denne dag, og temperaturen ikke høj nok til, at vi vovede os ind i Vandland. Så det må vi have til gode til en anden gang.

Trods et syv timer langt besøg, nåede vi ikke hele parken rundt. Efterfølgende har min strategisk funderede mand spekuleret på, om man måske kunne have startet i bunden af parken og på den måde nået nogle forlystelser, før de andre gæster nåede derned… Eller måske man bare skal unde sig selv et besøg mere denne sæson? Vi havde i hvert fald en dejlig dag – og armbåndet vil min dreng ikke høre tale om at få af.