En boganmeldelse af bogen ”Vi hækler sjove amigurumier” af Mia Bengtsson.

Opskrifterne på de søde japanske tøjdyr ser hurtige og nemme ud. Desværre så var det ikke helt den oplevelse, jeg fik ud af mit hækleeventyr. Men det kan også godt skyldes undertegnedes egen skyld og medfødte temperament.

Min selvopfattelse er, at jeg er en super kreativ person, der både kan tegne og strikke. Så da jeg efter min barsel fik tilbuddet om at lave en boganmeldelse, så slog jeg til uden den mindste tvivl på egne evner. Og så er amigurumier jo ret små, så hvor lang tid kan det egentlige tage at hækle sådan en lille fyr?

Det skulle vise sig at være en større kamp og tage langt mere tid, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. En del er jo nok selvforskyldt (indrømmet), da jeg for det første er typen, der forelsker mig i den lille søde forsidemodel og straks går i gang. For det andet er jeg meget hidsig anlagt og hækler afsindigt stramt, og for det tredje har jeg et maskulint gen, som nægter at læse en brugsanvisning (fra starten af), for hvor svært kan det egentlig være...

Så mit første ivrige forsøg gik fuldstændigt galt. Bomuldsgarn kan ikke bruges! Mit næste forsøg gik bedre, men jeg må indrømme, at den jo nok har nogle skønhedsfejl, som forsidemodellen ikke har. Men sådan er det jo for det meste med forsidemodeller. Min amigurumi er blå og er lavet af uld. Havde jeg læst bogen fra starten af, ville jeg have læst, at forfatteren anbefaler, at man bruger akrylgarn. Et lille fif, som jeg, i min iver for at komme i gang, fuldstændigt overså.

Men, men, men, det er altså ikke kun mig, der er gal på den. I introduktionen er der en brugsanvisning på, hvordan man starter med at lave startcirklen. Og efter at have prøvet 20 gange (mindst) opgav jeg. Det passer simpelthen ikke, det der står. Det tror jeg godt, de selv er klar over, for på modstående side var der en anden måde at starte på, og den nappede jeg. Selv om det irriterede mig og sårede min kreative selvbevidsthed, at jeg ikke kunne finde ud af at starte på den ”rigtige” måde. Men stor ros til forfatteren for at have flere metoder, så os, der ikke er så kreative som vi selv mener, også kan være med.

Generelt så er det en fin bog med søde opskrifter og pædagogiske instruktioner og forklaringer, men der er også enkelte mangler. Jeg vidste f.eks. ikke, at en luftmaske bare er en alm. maske, og når man nu forklarer hvad en popcornmaske er, så kunne man også godt lige have taget den med. Jeg savnede nu også, at forfatteren anbefalede specifikt garn og størrelse i hæklenål. Det ville måske have fået mig til at bruge det rigtige fra starten af. Måske.