Sne, frost og is gør alle børn glade! Vinteren er lige om hjørnet, og det er ved at være tid til at hive kælk og skøjter frem. Vi guider til de af byens skøjtebaner, hvor I kan skøjte med god afstand denne vinter.

Broens SkøjtebaneBroens Skøjtebane

Der er lagt op til et sandt skøjte-mekka, når alle skøjte-glade københavnere kan boltre sig på Broens 600 m2 store skøjtebane med den smukkeste udsigt ud over kajen. Der er gratis vinterhygge på Broens Skøjtebane, og har I ikke skøjter, er det muligt at lege skøjter på stedet. Man kan også leje skøjte-buddies og bob-skates til de mindste, 25 kr. for en halv time. Her vil også være varm kakao og andre lækkerier at lune sig på.

Info: Skøjtebanen er åben fra den 6. november til slutningen af februar 2021.

LÆS OGSÅ: De 5 indendørs legepladser

Jul i ZOO

Når julen rammer Zoologisk Have er det blandt andet med en stor skøjtebane på Verdenspladsen, hvor I kan skøjte jorden rundt! På en enkelt tur kommer I både forbi de australske pungdyr, de sydamerikanske pingviner, de californske søløver og den kinesiske panda. Haven er desuden pyntet fint op med lys og pynt, og boderne er selvfølgelig propfyldt med varm kakao, glögg, æbleskiver, vafler og brændte mandler. 

Ørestad skøjtehal

Har I brug for masser af indendørs plads at tumle rundt på, er den kæmpestore og arkitektonisk flotte skøjtehal i Ørestaden stedet I skal tage hen. Ørestad skøjtehal er den eneste permanente skøjtehal i København og med dens 5.500 kvadratmeter fordelt på to etager, er den også den største. Hallen indeholder tre forskellige baner - en til ishockey, en til kunstskøjteløb og en tumlebane til de mindste.

Info: Den er åbent frem til april 2021. Mandag-torsdag kl. 14-16. Fredag kl. 13-16. Lørdag lukket. Søndag 14:45-17:45. 

Skøjtebanen i Enghaveparken

Enghaveparken er, efter en omfattende renovering, åbnet! Kig forbi til en skøjtetur på den flotte, store skøjtebane, der måler 25x36 meter. Det koster 35 kr. for voksne og 25. kr. for børn at leje skøjter.

Info: Skøjtebanen forventes at holde åbent fra december til februar. Hold jer opdateret her

Skøjtebanen i City2

Storcenteret i Taastrup har fået sin helt egen 400 m2 store indendørs skøjtebane med ægte is! Her kan ungerne give den gas på skøjterne - måske endda mens de voksne får styr på julegaverne? Det koster 25 kr. i entré og 25 kr. for skøjteleje. 

Info: Skøjtebanen holder åbent frem til den 21. februar kl. 10-17.

 

Tjek lige HER, om byens søer er sikre nok til at gå en lille tur på isen, når frosten indfinder sig.

 

Foto: Broens Gadekøkken PR

TIP! Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.