Trænger ungerne til at blive kølet af, eller skal de bare forkæles lidt? Byen er spækket med lækre isbarer, men det kan være svært at vælge. Børn i byen guider dig til 15 af de bedste isbarer i København.

OBS: Tjek åbningstiderne hos de forskellige isbarer, inden I tager afsted, og hold selvfølgelig afstand og husk håndspritten. Velbekomme!


Østerberg Ice Cream

Hvor: Rosenvængets Allé 7C, 2100 København Ø og Tullinnsgade 25, 1618 København V

Hos Østerberg Ice Cream får du frisklavet is med smagsvarianter fra hele verden. Prøv bl.a. varianterne jackfrugt og rød dragfrugt. Isen serveres i friskbagte vafler og er helt uden konserveringmidler eller kunstige aromaer og farver. Du finder Østerberg Ice Cream på Rosenvængets Allé på Østerbro og i Tullinnsgade på Vesterbro.


Social Foodies

Hvor: Østerbrogade 128, 2100 København Ø, Berstorffsgade 5, 1577 København V og Gl. Kongevej 115, 1850 Frederiksberg C

Hos den kvalitetsbevidste kæde, Social Foodies, kan du købe bæredygtig, hjemmelavet økologisk is med god samvittighed. Social Foodies hjælper socialt udsatte gennem projekter i Afrika og Danmark. Og når nu I lægger vejen forbi, så prøv også deres ultrapopulære flødeboller!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15%


Hansens is

Hvor: Store Kongensgade 93, 1264 København K 

Hansens Flødeis bruger lang tid på at opvarme og modne deres isblanding, og den består altid af frisk mælk og fløde - hvilket absolut kan smages, mums! Besøg biksen i Store Kongensgade, og prøv deres yoghurtis, chokoladeis, eller en blanding af de to. Du kan også få en lækker mælkepop, som milkshake i fine pastelfarver, eller tage en hjemmelavet flødebolle med hjem til senere.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15%

LÆS OGSÅ: De 5 opskrifter på hjemmelavede ispinde


Nicecream

Hvor: Nordre Frihavnsgade 7, 2100 København Ø, Elmegade 30, 2200 København N, Enghave Pl. 10, 1670 København V og Falkoner Allé 44, 2000 Frederiksberg

Is til mælkeallergikere og økofans – det får du hos Nicecream på både Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. De specialiserer sig nemlig i lækre, håndlavede veganske ispinde og is-sandwiches. Her bruges økologisk kokosmælk til basen og alle frugter, chokolade og krymmel er økologisk. 

Tip! Med Børn i byen klubben får du 10%

Munchies
Munchies

Hvor: Torvegade 55, 1400 København K

På Christianshavn finder du Munchies, som lokker med de helt særlige bubble-vafler – absolut værd at prøve. De lune vafler fyldes med jeres yndlingsis og toppes med de mest perfekte toppings – prøv f.eks. nutella, oreos, penaut butter eller måske saltkaramel?

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20%


Ismageriet

Hvor: Rued Langgards Vej 6E, 2300 København S

Ismageriet har i mange år været et ultra-populært udflugtsmål langt ude på Amager, men i maj 2017 rykkede butikken til nye lokaler i Mikado House ved DR-Byen for at få mere plads - bl.a. til udeservering. Det er selvfølgelig den samme lækre, frisklavede is med de bedste råvarer, som kan nydes i butikken. Ismageriet har desuden en filial på Søborg Hovedgade.


Istid

Hvor: Jægersborggade 13, 2200 København N

Hos Istid på Jægersborggade får du Skandinaviens første nitrogenis! Her er isen lavet på rene økologiske råvarer og til nedfrysning bruges flydende nitrogen. Når du bestiller din is, er den derfor frisklavet på mindre end ét minut! Der er altid 4 forskellige smage at vælge imellem, hvoraf den ene vil være vegansk. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20%

Isoteket
Isoteket

Hvor: Randersgade 43, 2100 København Ø

Isoteket slog dørene op på Østerbro lige over for Bopa Plads i 2017 - med stor succes. Her er der skåret helt ind til benet og fokus er på 100% økologisk, frisklavet gelato ud fra egne opskrifter. Der eksperimenteres med anderledes smagssammensætninger, hvor fx ingredienser som citrongræs, mynte, stjerneanis og kanel indgår.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Isoteket


Vild Glad

Hvor: Amagerbrogade 182, 2300 København S

Hos Vild Glad får du hjemmelavet italiensk is produceret i deres eget ismejeri – frisklavet hver eneste dag. Ofte byder mejeriet på sjove varianter som bubblegum og sukkerfri kiwi-æble-lime-is!


Siciliansk Is

Hvor: Skydebanegade 3, 1709 København V

Der er italiensk is, og så er der siciliansk is. Mange af ingredienserne kommer direkte fra Middelhavsøen, og resultatet er den lækreste og blødeste is, man kan forestille sig. Alt er lavet efter gamle sicilianske traditioner og isbaren er især berømt for deres nødde, pistacie, - pinje og mandelis. Det er desuden et plus, at butikken ligger et stenkast fra den fede legeplads i Skydebanehaven. 

Paradis Is

Hvor: Østerbrogade 134, 2100 København Ø, Amagerbrogade 9, 2300 København S, Købmagergade 58, 1150 København K, Godthåbsvej 56, 2000 Frederiksberg, Sankt Hans Torv 24, 2200 København N, Vesterbrogade 47, 1620 København V og mange andre steder

Paradis Is er blevet en af de mest populære iskæder i Danmark, og det er der god grund til. De sælger nemlig lækker is i et hav af smagsvarianter, der både dækker over de uundgåelige klassikere og mere eksperimenterende sammensætninger. 

Olufs

Hvor: Olufsvej 6, 2100 København Ø

Østerbros, og måske endda Københavns, mest populære ispind, fås hos Olufs is nær Trianglen. I den lille, hyggelige forretning, er de mange forskellige varianter i alle regnbuens farver smukt opstillet i butikkens glasmontre. Olufs har specialiseret sig i klassiske, italienske ispinde, af både fløde og sorbet. Alle ispindende er dyppet i chokolade, og flere er klædt i knuste nødder og krymmel. Der findes 4 forskellige størrelser, så der er én til alle i familien. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15%


Kødbyens IS

Hvor: Der er forhandlere over hele byen - tjek listen her

Sætter I tænderne i en ispind fra Kødbyens IS, smager I på en håndlavet ispind, hvor hver smags-detalje er nøje overvejet. Udvalget er bredt med både mælkeis og sorbet med forskellige overtræk og toppings. Kig efter ispindende i bl.a. i Irma eller smut forbi deres butik i Kødbyen, hvis I hungrer efter håndlavede ispinde af lækker kvalitet. Prøv også deres iskager, du vil ikke fortryde!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10%

BANANA

Hvor: Jægersborggade 27, 2200 København N

BANANA er Nørrebros nye isbar, og udover at servere lækker is, der får mundsvandet til at løbe, er det også et sted, som du kan besøge med god samvittighed. For konceptet er helt specielt - isen i biksen laves nemlig af brune og plettede bananer fra Irma!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10%

Anker Chokolade

Hvor: Jagtvej 125, 2200 København N

Hos Anker Chokolade er de sjovt nok eksperter i lækre chokolade-specialiteter. Men deres is fejler i den grad ikke noget! Smagskombinationerne er nytænkende og lækre, og så er vaflerne selvfølgelig fyldt med den dejligste chokolade - klart et besøg værd!

 

Fotos: 1) Østerberg Ice Cream 2) Social Foodies 3) Hansens Is 4) Nicecream 5) Munchies 6) Ismageriet 6) Istid 7) Isoteket 8) Anders Hviid 9) Vild Glad 10) Sicliansk Is 11) Paradis Is 12) Olufs 13) Kødbyens IS 14) BANANA Pressefoto 15) Stephanie Lau

Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge.