Børn i byen er stolte af at være medskabere af børneområdet på Heartland Festival, der løber af stablen for allerførste gang den 10.-11. juni på Egeskov Slot. Her præsenteres publikum for en helt ny dansk festivaloplevelse, hvor man både kan se frem til musik, kunst, talks og mad – også for børn! 

Sammen med Teaterpiloterne fra Det Kongelige Teater har Børn i byen udviklet et forrygende program til de familier, der medbringer deres børn på Heartland Festival. Der bliver tale om en mini-festival i festivalen: Hjerteland. Et eventyrligt univers, hvor det er børnene, der har kronen på og styrer ridderslagets gang i Egeskovs fortryllende, medrivende omgivelser. Programmet kommer til at bugne af magiske oplevelser som ekspeditioner rundt i Egeskovs haver, historiefortælling, hygge omkring bål, nye smagsoplevelser og lege. Ambitionen er at skabe et område hvor dufte, toner, smag og farver smelter sammen i en magisk legeplads. 

Festival der tager børnefamilierne seriøst
Børn i byen har gennem årene være afsender på flere store events og vil i fremtiden lave endnu flere events. Vi har i udviklingen af Hjerteland trukket på vores store erfaring i, hvilke oplevelser der passer til bestemte aldersgrupper, samt hvad der skaber en god oplevelse for både børn og voksne.

Med denne nye form for festival forventer Børn i byen en helt ny æra inden for festival livet. Tidligere har man typisk parkeret ungerne i et legeområde, der ikke nødvendigvis havde noget med resten af festivalen at gøre. På Heartland Festival har vi nu et børneområde, der er en lige så vigtig del af festivalen som alt andet. Konceptet er kendt fra toneangivende festivaler som engelske Glastonbury. Her tages børnene seriøst. 

Imponerende program for alle aldre
Hjerteland har under festivalen åbent fredag d. 10. juni kl. 13.00-19.00 og lørdag d. 11. juni kl. 10.00-19.00. På kunstscenen i Hjerteland vil der løbende være kreative bygge- og maleworkshops, og på musik- og snakkescenen vil der blive spillet musik, være talks for børn, performances og inputs fra børnene selv. 

Området er placeret i de mere end 400 år gamle haverum i slotsparken som et afgrænset område i hjertet af Heartlands store område, hvor der for de voksne vil være koncerter med hovednavne som The Flaming Lips og Marc Ronson, talks og performances med Marina Abramovic & Tal R, Brian Eno & Bjarke Ingels samt lækker gourmetmad. Der er altså oplevelser at hente for alle mennesker med en interesse for kultur - uanset alder og festivalerfaring.

Hjertelands fulde program offentliggøres senere og byder på masser af overraskelser for festivalens yngste. Følg med på Hjertelands Facebookside.

Information om Heartland Festival 2016:

Heartland Festival finder sted på Egeskov Slot d. 10. + 11. juni 2016.
Billetter kan købes nu og koster 955 kr. for en partoutbillet til begge dage og 655 kr. for dagsbillet til enten fredag eller lørdag.
Det er gratis for børn i alderen 0 til og med 5 år at komme med på Heartland Festival.
Partoutbilletter for børn i alderen 6-12 år koster 365 kr. og endagsbilletter 170 kr. 
OBS! Medlemmer af Børn i byen klubben får 25% rabat på partoutbilletter til både børn og voksne. (M
ax 2 stk. voksen- og 3 stk. børnebilletter).

Ønsker man at bo på festivalen, kan man vælge mellem at medbringe eget telt eller campingvogn eller at købe opslåede telte. Desuden vil det være muligt at købe en hotelpakke, hvor værelse, shuttle-bus og festivalbillet indgår.

Mere info om Heartland Festival kan findes på www.heartlandfestival.dk 

Fotos: Roald Bergmann og Ida Lærke