Børn i byen har testet meditationsøvelser og afslappende lyde fra Mindfulness for børn. Det virker!

Titel: Mindfulness for børn
Tilgængelighed: Online webapp
Alder: fra 5 år
Bedømmelse: fem ud af fem: *****

Mindfulness for børn er en dansk udviklet webapp til børn fra 5 år. Koceptet byder på lettilgængelige meditationsøvelser for børn. Udover de guidede meditationer på 3:50, 5:00 og 11:30 minutter, er der også afslappende lyde fra den Bornholmske natur med bl.a. bølgeskvulp og fuglesang.

Bag webappen står ægteparret Pia og Jannik Holgersen, der beskriver at især særligt sensitive børn og børn med diagnosen ADHD kan have stor glæde af Mindfulness for børn. Men meditationerne kan naturligvis benyttes af alle børn (og voksne) og være med til f.eks. at mindske stress, skabe ro og give en tiltrængt pause i en travl hverdag. Pia og Jannik Holgersen skriver, at deres mindfulness bl.a. kan medvirke til at:

  • Man føler sig gladere og roligere
  • Man får styrket sine sociale kompetencer
  • Man kan koncentrere sig mere og opnå bedre indlæring
  • Man kan håndtere stress og angst
  • Man kan klare sig bedre i musik og sport

Jeg har testet sammen med mine to piger på 5 og 8 år. Den yngste er endnu for lille til at finde den ro der skal til, for at få det fulde udbytte af meditationsøvelserne. Min ældste datter har til gengæld haft stor glæde af det. Hun kan have svært ved at falde i søvn om aftenen, og den sidste uges tid, har vi sammen lyttet til den længste af meditationerne efter godnatlæsningen, og ofte er hun faldet i søvn under meditationen. 

LÆS OGSÅ: App-anmeldelse: Lær engelsk med Minimo Town.

Mindfulness for børn scorer ikke højt på det visuelle udtryk, men heldigvis er det heller ikke her, appen skal levere. Lydsiden fungerer fantastisk, og jeg har oplevet, hvordan øvelserne har haft en gavnlig effekt herhjemme.