Solbær smager skønt, og så er de supersunde. Smut ud og pluk solbær med ungerne og lav jeres egen søde saft - bloggeren Cathrinebrandt.dk leverer her er skøn opskrift. Fyld fryseren med solbær eller solbærsaft, så du har sunde c-vitaminer hele vinteren.
Ca. 1-1,5 liter koncentreret solbærsaft
Det skal du bruge:
1 kg solbær
600g vand
300g rørsukker
Atamon til konservering, hvis du ønsker det.
Sådan laver du din egen solbærsaft:
Skyl solbærrene og kog dem sammen med vandet ved svag varme under låg. Lad det koge i ca. 15-20min, så solbærrene brister. Sigt saften igennem en finmasket si eller et klæde. Når alt saften er sigtet fra kommes saften til det tilbage i gryden og koges sammen med sukkeret i ca. 5 minutter. Skum saften hvis nødvendigt. Skyl dine flasker eller glas med kogende vand. Kom atamon i saften, hvis du vil, og hæld saften på de skoldede glas. Køl dem af i køleskabet. Fortynd saften med vand efter smag, inden du nyder den!
Tip!
Frugtkødet fra solbærrene kan sagtens bruges! Lav f.eks. en skøn marmelade af det.