For mange er ketchup en klassiker i køleskabet og også en lækkerbisken, der hører sig til rigtig mange retter. Lav den selv - det er nemt, smager skønt og er meget sundere. Bloggeren mormedmegetmere guider dig til familiens nye yndlings-ketchup.

Min version er sødet med rosiner, hvilket nok kan lyde temmelig skørt, men jeg lover dig, du kan ikke smage det - og heller ikke se dem når det hele først er blendet sammen.

Du skal bruge:

1 spsk olivenolie

1 dåse (øko) tomater

3 spsk æblecidereddike

3-4 spsk mørke rosiner (jeg bruger dem fra urtekram)

3 spsk paprika

Salt & peber

(evt. et lille løg og et fed hvidløg)

LÆS OGSÅ: Pizzaer med sødekartofler og mascarpone

Sådan gør du:

Hvis du gerne vil have løg i din ketchup, skal du starte med at finthakke det og hvidløget og stege det ved svag varme i ca. 10-12 minutter i 1 spsk olivenolie.

Hvis du gerne vil udelade løg (måske af mave-hensyn), starter du med at varme 1 spsk olivenolie og 1 dåse hakkede tomater. Tilsæt paprika, eddike, rosiner, salt og peber og rør rundt.

Bring det i kog, mens du rører i det og lad det derefter simre ved svag/mellem varme i ca. 30-40 minutter til væden fra tomaterne er kogt ind og massen er tyk.

Blend massen til ketchup og put den på et skoldet glas.

Det kan fint holde sig ihvertfald en uges tid i køleskabet.

Find flere lækre opskrifter på mormedmegetmere.dk