Forestil dig en skoleklasse der er i fuld gang med at skrive digte, dybt optagede og i et flow hvor ordene flyder. Klokken ringer og bum - det er tid til en ny time.

 

Skolens skemalagte undervisning har sine fordele og ulemper. En af ulemperne i mine øjne, er, at formen giver begrænsede mulighed for at tillpasse undervisningen til situationen. Står der matematik på skemaet, så er matematik hvad der undervises, og når klokken ringer, er det videre til noget nyt. 

Vi har en tendens til at glemme, at undervisning ikke er målet i sig selv. Læring er målet. Og læring opstår når barnet er motiveret. 

 

Jeg oplever, at der sker kvantespring i min datters evne/villighed til at forstå når hun er tryg, og meget gerne når det der foregår, opleves som en leg. Når vi kan gribe det i øjeblikket, når hun er motiveret og frit kan gå ind og ude af de emner, der optager hende i øjeblikket.  

Jeg prøver derfor at integrere læring i alt det, vi oplever og foretager os. Som forældre har vi denne mulighed for at formidle viden til vores børn i de øjeblikke, hvor interessen opstår helt naturligt ud af det vi oplever. Så er det bare om at eksperimentere, til vi finder en form, der virker. Den læring der her finder sted, er på ingen måde ligegyldig. Udover den viden der tilegnes, oplever barnet også at læring kan opstå ud af lyst - og ren og skær nysgerrighed.

I forhold til da vi gik i skole, har Internettet givet helt nye muilgheder for at tilegne sig viden udenfor skolens regi. Ud af de nye muligheder er der opstået en ny bevægelse der kaldes "Flipping the classroom". Kort fortalt går det ud på, at eleverne får de klassiske lærerforedrag serveret hjemme som lektie, og hvor tiden på klassen i stedet for bruges til at løse opgaver og på at sikre sig at de nødvendige kompetencer er erhvervet.

 

Om vi skal ændre - eller "flippe rundt på" - vores skolesystem eller ej, så har vi som forældre mulighed for at hjælpe vores børn til at tilegne sig viden.

I stedet for at give skolen hele ansvaret for at fylde viden på vores børn, så kan vi selv gå aktvit ind i at lære dem den viden, vi selv har - og vise dem vej til steder, hvor de kan finde mere viden. Skolen kunne på den måde i højere grad blive et sted, hvor den tillærte viden afprøves, diskuteres og analyseres.

Jeg har en datter i 0.klasse, og lige nu er det alfabetet hun har allermest fokus på. Vi kigger på bogstaver overalt. På cornflakesæsken om morgenen, på breve, papirer fra skolen, aviser - alt hvad vi har i hænderne i løbet en dag. Det er i de situationer at hun får aha-oplevelser og forståelse - ikke i klasseværeslet. 

Vi har også et stort (og meget dekorativt) alfabet hængende på væggen i stuen. Når vi staver os igennem ord på æsker og breve, bruger hun det store alfabet til at pege på, når vi identificerer bogstaverne. 

Der findes desuden et hav af spil til Ipads mm. som lærer skolefaglige emner som matematik, dansk, biologi osv. 

Vi har alle muligheder for at hjælpe vores børn til at erhverve sig viden, til at forstå hvordan verden hænger sammen - og til at elske det. 

 

For mere inspiration

Fænomenet Flipping the classroom

Alfabet til væggen kan bl.a. købes her 

Læringsspil til ipads mv: mors-appsabcity.dk, Dingo serien.