
Ringkøbing-Skjern Museum
Velkommen til Bork Vikingehavn -
stedet hvor vikingetiden bliver levende.
Her går vi 1000 år tilbage i tiden og viser, hvordan livet på et handelssted kunne have udfoldet sig.
Vikingeskibene ligger i havnen eller står i nausten – klar til at blive kølhalet. Sæt dig i højsædet i vikingegården, og fornem stemningen omkring langilden.
Biograf og udstilling fortæller om vikingetidens Vestjylland.
Museumsbutik med mange spændende varer inspireret fra vikingetiden.
I levendegørelsesperioden:
Køb griffer, onde øjne og eksotiske varer fra den store verden – direkte fra handelsskibet i havnen.
Tag del i markedslivet blandt håndværkere, trælle og tuskhandlere!
‘Gå i viking’ og tag med på en rotur i vikingeskibet op langs kysten, eller bag dig et brød over langilden i vikingegården.
KRIGERSKOLE for børn – lær at kæmp med sværd og spyd.

