
Som medlem af Københavns Fødevarefællesskab kan du få økologiske fødevarer hver uge. Dette gør du ved at abonnere på en ugentlig pose. En pose koster 100 kr og rummer typisk ca. 6-8 kilo lokalt produceret og sæsonbestemt økologisk frugt og grønt.
Bestilling, betaling og afhentning af varer finder sted i fødevarefællesskabets butikker. Som medlem er du tilknyttet en bestemt lokalafdeling, f.eks. Amager eller Nørrebro. Du kan blive overflyttet til en anden lokalafdeling, hvis du skulle ønske dette.
Alle medlemmer forpligter sig til at arbejde i foreningen 3 timer om måneden.