Legeplads, der har medvirket i et forskningsprojekt, hvis formål var at undersøge landskabets betydning for børns leg. Derfor ligger legepladsen i et kuperet og beplantet landskab.
Alle legeredskaber er i naturtræ og kobler sig til landskabet, enten via broer og net eller ved i sig selv at være placeret på bakkerne. Der er både klatrebaner for mindre og for større børn.
Legepladsen har:
- to store berlingergynger, der også kan bruges af voksne
- armgangsbane
- hængebro
- balanceline
- kolbøttestænger
- rutsjebane
- “totempæle” med indlagte trin
- klatrereb
- legehuse
Der er baner til basketbold, fodbold og boule.
Der er også borde, bænke og en lille tribune, hvor man kan nyde sin madpakke, tage et lille hvil eller optræde på slap line.
Legepladsen blev istandsat i 2009.


